
Kom med ud i naturens helende rammer, hvor nervesystemet falder til ro. Her kan du mødes med andre sensitive, blive klogere på dig selv og tilegne dig nye indsigter i menneskekundskab.
Du får mulighed for at:
- Opleve samhørighed med andre sensitive
- Dele erfaringer om det at være sensitiv
- Deltage i forskellige sanse- og kropsøvelser
- Finde gaven i det at være sansestærk
- Genskabe kontakten til dig selv og din essens fra hjertet
- Hvile i og omfavne din naturlige følsomhed
Vi sætter fokus på forbindelsen mellem krop, sind og ånd, som understøttes af naturen.
Fællesskaberne faciliteres af kompetente fagpersoner inden for naturlig sensitivitet og menneskekundskab.
Der er plads til 8-10 personer i gruppen, som mødes 6 gange – 1,5 time pr. gang.
Prisen er 700 kr. for alle 6 gange. Adgang er kun for medlemmer. Medlemskab koster 200 kr. pr. år.
–
Foreningen NaturligViiS inspirerer til at lede mennesket tilbage til naturen, tilbage til sig selv og tilbage til de livgivende og autentiske fællesskaber – hvor der er plads til mangfoldighed, sensitivitet, sanser, følelser og det hele menneskes naturlige udvikling.
Datoer
Søndage fra 13.30 – 15.00. Kom gerne 10 minutter før, så alle er klar til at starte klokken 13.30
- 22. februar
- 15. marts
- 12. april
- 03. maj
- 31. maj
- 21. juni
Målgruppe
Unge kvinder og mænd i alderen 18-25 år
Mødested
Nordbanen 5, Psykiatrisk Afdeling, 7100 Vejle
Samling
Samlingen foregår i Sundhedsskoven. Her findes forskellige overdækkede faciliteter ved dårligt vejr.
Find vej
Hvis man står af ved stoppestedet ved Vejle sygehus bus/tog og går 200 meter op imod psykiatrisk afdeling ved Vejle sygehus, vil mødestedet være på P-pladsen udenfor psykiatrisk afdeling – lige ved Sundhedsskoven.
Parkering
Der er P-pladser ved mødestedet ved psykiatrisk afdeling ved Vejle sygehus. Husk P-skiven.
Praktisk
- Jeg sørger for varmt vand og te
- Tag gerne dit eget krus med
- Tag tøj på efter vejret og et tæppe / lille siddeunderlag
- Der er toiletfaciliteter tæt ved
- I tilfælde af dårligt vejr trækker vi indenfor i bålhytten
Fællesskabs-etik
- Alle er ligeværdige
- Alle tager hensyn til hinanden
- Alle forholder sig lyttende til hinanden
- Alle forholder sig selvrefleksivt, hvis man bliver trigget af andre
MOTTO: Ingen er forkerte – vi er blot forskellige
Facilitator
Ulla Lindholm har i mange år hjulpet sensitive mennesker i arbejdslivet – både i grupper og individuelt. Hun er uddannet Mindfulness instruktør og bruger redskaber fra coaching og mindfulness til gruppeforløb i naturen. Ulla har erfaring som facilitator af gruppesessioner og en stor passion omkring forskning i det sensitive personlighedstræk og hvordan man hver især skaber ro i nervesystemet.

Ved evt. spørgsmål kan du kontakte Ulla på: ulla@zensitiv-business.dk
Tilmelding – for medlemmer
Tilmelding for ikke-medlemmer
Du kan først tilmelde dig forløbet, når du er blevet medlem. Medlemskab koster 200 kr. årligt og her får du adgang til en masse webinarer, spørgetimer og andre events:
- Opret dig som medlem her: Personligt medlemskab
- Dernæst tilmelder du dig gruppeforløbet her: JA TAK – jeg vil være med


