Et menneske har mange sanser, selvom de fleste kun lærer om de “klassiske fem”– syn, hørelse, lugt, smag og følesans – fordi de er de mest intuitive og lette at observere udefra. Disse fem sanser blev først beskrevet af Aristoteles, men moderne neurovidenskab har identificeret langt flere sanser, som er lige så vigtige.
Biologisk set er sanser defineret som specialiserede receptorer og nervesignaler
Hvis vi ser på sanser som specialiserede systemer til at opfatte bestemte typer af stimuli, så findes der mange sanser. Nogle forskere og neurologer opererer med 20 eller flere sanser – afhængigt af hvor finopdelt man vil være.
EKSTEROCEPTIVE SANSER – sanser rettet mod omgivelserne
INTEROCEPTIVE SANSER – sanser for indre tilstande
PROPRIOCEPTIVE OG KINÆSTETISKE SANSER – sanser for bevægelse og kropsposition
ANDRE SANSER
En sanseprofil beskriver, hvilke sanseindtryk man har høj eller lav tolerance overfor. Det vil sige, hvilke sanser man bemærker lidt i hverdagen, og hvilke der hurtigt kan føre til overstimulering.
Når mennesker reagerer kraftigt på sanseindtryk, kan det tyde på udfordringer med sanseintegration. Det betyder, at nervesystemet har svært ved at bearbejde indtryk, hvilket kan skabe et massivt pres og føre til overstimulering, stress eller udmattelse.
Overstimulering opstår, når nervesystemet bliver overbelastet, og kroppen reagerer med uro, frustration eller følelsesmæssig sårbarhed. Her kan en sanseprofil være et værdifuldt redskab, da den giver indsigt i, hvilke sanseindtryk der skaber ubalance, og hvilke der kan understøtte ro, energi og trivsel.
Sanseintegrationsudfordringer kan have stor betydning for trivsel, især når de er udprægede.
Personer med sådanne udfordringer kan opleve usikkerhed i fremtoning og tro på egne evner. De kan have svært ved at deltage i sociale sammenhænge, da sanseindtryk hurtigt kan overvælde dem. Det kan påvirke selvtilliden, hvilket kan føre til, at man ofte trækker sig fra situationer frem for at kaste sig ud i dem.
Følelser kan opleves intenst – både voldsomme udbrud af vrede eller dyb tristhed over situationer, som andre måske knap nok ville bemærke.
Det kan også påvirke læring og koncentration, fordi nervesystemet konstant er på overarbejde, hvilket gør det svært at fokusere eller tilegne sig ny viden.
Derudover kan personer med sanseintegrationsudfordringer fremstå urolige, og deres opmærksomhed kan virke svævende, hvilket nogle gange kan forveksles med fx ADHD.
Selvværdet kan være svækket, hvilket kan føre til ængstelighed overfor nye situationer og i kontakten med andre. Når omgivelserne opleves store og overvældende, og man føler sig konstant et skridt bagud, kan det være svært at finde ro og hvile i sig selv.
Manglende håndtering af sanseintegrationsudfordringer kan derfor få store konsekvenser for trivsel og daglig funktion. Heldigvis findes der mange muligheder for støtte og hjælp.
Hvem udfører sanseprofilen ?
En sanseprofil laves typisk af en ergoterapeut eller fysioterapeut med speciale i sanseintegration. Mange kommuner har desuden kvalificeret personale i deres PPR-afdelinger (Pædagogisk Psykologisk Rådgivning), som kan bistå med udarbejdelsen.
Sanseprofilen er ikke en diagnose, men et redskab til at forstå, hvordan en person reagerer på sanseindtryk, og hvilke områder der kan kræve støtte. Den giver konkrete muligheder for at arbejde med sansebearbejdning og trivsel.
For personer med sanseintegrationsudfordringer kan der udarbejdes et træningsprogram, som hjælper med at modne og styrke sansebearbejdningen. Programmerne er skånsomme og tilrettelægges i samarbejde med en terapeut med speciale i sanseintegration. Målet er at gøre hverdagen lettere ved at øge evnen til at håndtere sanseindtryk, hvilket kan forbedre både trivsel og energi.
En sanseprofil er ikke statisk – den kan ændre sig over tid. Efter et målrettet træningsprogram vil profilen ofte vise, at mange udfordringer er reduceret, og at personen bedre kan navigere i hverdagen uden overbelastning.
Hvorfor lave en sanseprofil ?
En sanseprofil er et værdifuldt redskab til at kortlægge, hvordan en person reagerer på sanseindtryk, og hvor de kan være sårbare eller overstimulerede. Den giver indsigt i, hvilke situationer og omgivelser der kan opleves udfordrende, og hvor man kan støtte eller tilpasse rammerne, så hverdagen bliver lettere og mere balanceret.
Sanseprofilen kan være særligt relevant for børn i mistrivsel, da den hjælper skoler, institutioner og forældre med at forstå barnets behov. Den viser, hvordan man bedst møder barnet, hvor det kan have brug for skånsomhed, og hvor det kan udfordres på en tryg måde.
Når sanseprofilen kombineres med målrettet arbejde med sanseintegrationsudfordringer, bliver det også nemmere at identificere, om barnet – eller personen – samtidig har høj sensitivitet. På den måde kan støtte og tiltag tilpasses individuelt og effektivt.
Hvordan kan man støtte børn med sanseintegrationsudfordringer ?
Sansemotorisk træning kan være gavnlig for børn i alle aldre. Det handler om at stimulere sanserne på en sjov og tryg måde, samtidig med at man udfordrer kroppen og nervesystemet gradvist. Nogle eksempler på aktiviteter kan være:
Mange af disse øvelser kan du lave hjemme, som en del af leg og dagligdag, og de kan både forebygge og understøtte et eventuelt behandlingsforløb med en ergoterapeut eller fysioterapeut med speciale i sanseintegration.
Kilde
Resumé: Forskning peger på, at danske skoler i højere grad bør have fokus på at opdage disse børn med sanseintegrationsudfordringer og tilbyde målrettet støtte. Sanseintegrationsindsatser – fx gennem ergoterapi – kan gøre en stor forskel for børns trivsel, deltagelse og læring i skolen.
Kildelink: (Nielsen, Brandt & La Cour, 2021)
JA, både børn, unge og voksne kan have sanseintegrationsudfordringer samtidig med, at de er særligt sensitive.
Når man har arbejdet med sanseintegration, kan man stå tilbage som en sensitiv person, der stadig reagerer på lyde, lugte eller andre indtryk – men på en mere afbalanceret måde.
Hvis du reagerer på høje lyde, fx et pludseligt råb eller højt talende mennesker, er det ofte stemningen og energien, der påvirker dig, mere end selve lyden. Mange sensitive personer har fortsat brug for forudsigelighed og mulighed for at observere nye situationer på afstand, inden de kaster sig ud i dem.
Særligt sensitive mennesker lægger ofte mærke til små forandringer. Det kan være en ny parfume, ændring i rengøringsmidler eller knirkende gulve, der kan være årstidsbestemt. Disse nye indtryk kan kræve tid at vænne sig til.