Som samfund står vi over for store udfordringer: stigende mistrivsel, øget pres på sundhedsvæsenet, et arbejdsmarked i forandring og en demografi, der kalder på nye løsninger. Midt i disse udfordringer er det afgørende at huske, at borgeren ikke kan reduceres til en arbejdsfunktion, en økonomisk enhed eller en diagnose. Vi er hele mennesker – med krop, sind og ånd.
At tænke krop, sind og ånd ind i politik og samfundsudvikling betyder at skabe rammer, hvor mennesker kan trives i alle dimensioner:
Når politik udelukkende fokuserer på det materielle og det målbare, mister vi menneskets helhed af syne. At investere i krop, sind og ånd er ikke luksus – det er en forudsætning for et bæredygtigt samfund, hvor alle kan bidrage. Når vi tør forholde os til det hele menneske, skaber vi et samfund, der ikke kun fungerer – men blomstrer.
Gabor Maté – diagnostisk fokus overser traumer
Nyere forskning inden for sensitivitet og systemets påvirkning på overdiagnostik inspirerer os til at forstå mennesket som en helhed. Den canadiske læge Gabor Maté påpeger, at det gængse syn på normalitet ofte er misvisende og reducerer komplekse menneskelige oplevelser til biologi. Det medicinske og diagnostiske fokus i psykiatrien overser ofte traumer og individets helhed, hvilket kan føre til splittelse, mistrivsel og overdiagnostik.
Gabor Maté fremhæver, at kroniske psykiske og fysiske lidelser ofte er en konsekvens af samfundets strukturer og krav snarere end individets fejl. Når kulturen skaber konstante stressfaktorer, undermineres den naturlige udvikling, trivsel og følelsesmæssige balance. Foreningen arbejder derfor med at genetablere forbindelsen til os selv og hinanden, og flytte forståelsen af trivsel fra individet til konteksten og det sociale miljø.
Menneskekundskab handler om forståelsen af menneskers psykologiske, sociale og følelsesmæssige natur, og om at omsætte denne forståelse til handling, relationer og trivsel. Det omfatter evnen til at forstå andres tanker, følelser og motivationer, samt hvordan mennesker reagerer i forskellige situationer.
Menneskekundskab er centralt inden for undervisning, ledelse, rådgivning og pleje – men også i hverdagslivet – fordi det fremmer selvindsigt, empati, samarbejde og inkluderende fællesskaber. I praksis betyder det:
I dag forventes det ofte, at børn og unge selv lærer at håndtere deres tanker, følelser og indre liv – uden tilstrækkelig støtte fra skole- og uddannelsessystemet eller samfundet generelt. Mange familier har ikke ressourcer eller viden til at støtte den følelsesmæssige udvikling, og når samfundet heller ikke prioriterer det indre, risikerer vi at efterlade børn, unge og voksne uden redskaber til at navigere i livet.
Uden opmærksomhed på det indre og menneskets følelsesmæssige og mentale behov lærer mange i stedet at tilpasse sig eksterne forventninger. De udvikler mestringsstrategier for at overleve i systemet, men kan miste kontakten til deres egen integritet, kreativitet og indre stemme. Når systemet primært fokuserer på sociale fællesskaber og målbare faglige kompetencer, overses den individuelle udvikling, dannelse og identitetsskabelse.
I foreningen går vi foran for at skabe nye spor i samfundet igennem et anerkendende og ligeværdigt menneskesyn, der ser det hele menneske. Et menneskesyn der har trivsel som omdrejningspunkt og som understøtter de mere sanselige og følelsesmæssige behov.
Spor, som skaber plads til det hele menneskes naturlige udvikling, og hvor vi lærer at regulere os selv – at møde, rumme og løfte os selv og hinanden rent følelsesmæssigt og menneskeligt.
Spor, hvor vi får motivation til, mod på og viden om, hvordan vi kan lære at tage ansvar for eget liv og bidrage naturligt til samfundet.
Foreningen anvender en sanselig, natur- og mindfulnessorienteret tilgang, som understøtter naturlig udvikling, følelsesmæssig regulering og trivsel.
Tilgangen kombinerer nærvær, sansebevidsthed og kontakten til naturen med mindfulness-praksis. Den er særligt gavnlig for sensitive mennesker, som ofte oplever indre uro, perfektionisme og høj selvkritik.
I praksis betyder det at:
Denne tilgang integreres i foreningens arbejde gennem modellerne De 12 F’er og De 3 S’er, som begge understøtter personlig udvikling, trivsel og evnen til at forstå både sig selv og andre. Modellerne forklares nærmere nedenfor.
Modellerne De 12 F´er og De 3 S´er er udviklet af foreningen og tager afsæt i teori- og praksiserfaring indenfor sensitivitet og trivselsfremme.
Modellerne understøtter personlig udvikling, trivsel og evnen til at forstå både sig selv og andre.
De 12 F’er er en model til at værne om dig selv som sensitiv. Modellen hjælper dig med at stå stærkt i dig selv, i din sensitivitet, dine værdier og din menneskelighed. De danner fundamentet for et liv, hvor du lever i harmoni med den, du inderst inde er.
De 12 F’er hænger sammen cirkulært og kan bruges på den måde, der giver bedst mening for den enkelte. De rummer plads til forskellighed, individualitet og sensitivitet – og kan være til gavn for alle mennesker, uanset hvor sensitive vi er. Når vi bringer De 12 F’er ind i hverdagen, styrkes vores trivsel, energiflow og naturlige udvikling. De hjælper os med at mærke os selv, finde balance og skabe meningsfulde forbindelser til andre – med nærvær, medfølelse og en følelse af helhed.
Med et fintfølende sanse- og nervesystem bliver det nødvendigt at kunne fokusere – og at skabe fred omkring både indre og ydre stimuli. Den dybe fred åbner døren til, at vi naturligt kan fordybe os – i os selv, i livet, i det der betyder noget. Fordybelse kræver dog fleksibilitet – en rummelighed til at mærke efter og justere, når vi har brug for ro, eller når noget kalder på os. Vi må lære at regulere vores energi og følelser – og det forudsætter, at vi kommer i kontakt med netop vores følelser.
Når vi kan mærke og forstå vores følelser, opstår muligheden for flow – en tilstand, hvor vi er ét med det, vi gør. Herfra kan vi også opleve frihed. Ikke som fravær af ansvar – men som en indre frihed til at være os selv. Når vi finder hjem i os selv, kan vi tillade forskelligheden – både vores egen og andres. Det er her, at selvaccept og ægte menneskelig rummelighed vokser frem.
I takt med, at vi finder mere fred og frihed i os selv, opstår lysten til at indgå i fællesskaber – med andre ligesindede. Fællesskaber hvor vi er os selv, og hvor samhørighed ikke bygger på tilpasning, men på autenticitet. Herfra opstår en dybere følelse af at være forbundet – med os selv, med andre og med naturen. Og i denne forbundethed bliver der plads til at leve med formål: at bidrage, skabe mening og virke fra et sted med integritet.
Fintfølende
Med det fintfølende og åbne nervesystem opfanger vi flere sanseindtryk end de fleste.
Vi mærker, sanser og fornemmer mere og dybere.
På godt og ondt vel og mærke.
For vi er ofte meget omsorgsfulde, empatiske og intuitive/kreative. Men vi bliver også let overstimulerede og overvældede.
Derfor må vi lære at værne om sensitiviteten. Vi må balancere, hvor mange indtryk vi tager ind.
Vi må blive bevidste om, vores energiforvaltning, – hvad vi lægger vores fokus og opmærksomhed på.
Fokus
Når vi retter vores fokus på én ting, eller ét bestemt område, så åbner vi ikke bare for fordybelsen. Så skaber vi en kærlig bobbel omkring os selv, som beskytter os fra ydre og indre stimuli. En bobbel som holder os koncentrerede om vores eget fokus.
Et fokus som afholder os fra at forsvinde over i et andet indre eller ydre spor. Et kærligt nærvær som fortæller os, at det er ok, at være lige her i nuet i vores indre verden, – uden forstyrrelse og distraktion .
Et værensrum hvor vi får mulighed for at være med os selv, slippe alle tanker, følelser og indre og ydre krav. En pause, som bidrager til afbalancering. Men også en mulighed for at mærke dybden af, hvem vi er.
Fred
Tid til at træde et skridt tilbage og lytte stille indad.
Tid til en pause med fred og ro. En pause fra larm og stimuli udefra – fra omverdenens forventninger, pres og krav.
Tid til at skabe grundlag for en dybere ro.
Tid til at trække vejret dybt ned i maven.
Tid til at være. Være i fred og ro med os selv.
Fred og ro med alt det, der rører sig indeni. Sårbarheden, smerten og de eksistentielle spørgsmål i livet. Den subtile indre livsglæde, der ligger gemt dybt i hjertet. Det undertrykte. Det oversete. Alt det der ikke får opmærksomhed i en travl hverdag. Tid til at lytte indad og mærke, hvad der føles naturligt for os? Hvad vi har brug for? Hvad vi længes efter? Hvad der får vores indre gnist til at tændes?
Tid til at værne om sensitiviteten og vores naturlige behov.
Fred og ro til at være er vejen ind til hjertet.
Vejen ind til at åbne for den stærkeste og kærligste kraft af alle.
Den livskraft, der kan heale alle vores sår og traumer.
Den kærlighed der kan hjælpe og støtte os til at skabe indre accept, fred og glæde.
Den visdom der kan vække medmenneskeligheden i os, og løfte bevidstheden til nye højder.
Fordybelse
Med fordybelsen skaber vi et frirum for os selv.
Med fordybelsen skaber vi plads til kreativiteten.
Med fordybelsen sætter vi os selv fri til at skabe indefra og ud.
Med fordybelsen nærer vi ånden i os.
Naturlig udvikling
Med fordybelsen udvikler vi os naturligt.
Med fordybelsen skaber vi plads til sensitiviteten, og det hele menneskes udvikling.
Med fordybelsen skaber vi kontakt til os selv.
Omsorg
Med fordybelsen afstemmer vi indtrykkene udefra.
Med fordybelsen forebygger vi overstimulering og overvældelse.
Med fordybelsen værner vi om vores åbne sanse- og nervesystem.
Med fordybelsen passer vi på os selv.
Med fordybelsen giver vi os selv omsorg.
Fleksibilitet
Med fleksibiliteten får vi mulighed for at mærke, hvad vi har brug for i nuet.
Med fleksibliteten får vi tid og ro til at lade sindet få hvile, så vi kan mærke hvad kroppen fortæller os.
Med fleksibiliteten åbner vi på magisk vis dørene til det vores sjæl gerne vil udtrykke.
Med fleksibiliteten anerkender vi alle dele af os selv som lige vigtige og ligeværdige.
Med fleksibiliteten skaber vi dyb kontakt til os selv.
Med fleksibiliteten får vi plads til at lede os selv indefra og ud.
Med fleksibiliteten får vi mulighed for at mærke den ægte indre livsglæde. At livet er mere end blot at følge samfundets ydre rammer.
Med fleksibiliteten kan vi styre vores egen tid.
Med fleksibliteten skaber vi forbindelse til det naturlige flow i livet.
Med fleksibliteten værner vi om vores naturlige behov for uafhængighed og frihed.
Med fleksibiliteten skaber vi et agilt mindset.
Med fleksibiliteten undgår vi at forlade os selv i tilpasningens øjemed.
Med fleksibiliteten skaber vi plads til sensitiviteten og det hele menneskes naturlige udvikling.
Følelser
Som sensitive kan det være enormt svært at forholde sig til vores ofte store følsomhed. Vi kan føle ting meget dybt, og lader os nemt rive med af vores følelser. De fleste af os har aldrig rigtigt lært at håndtere følelserne, hvorfor vi har tilegnet os uhensigtsmæssige copingstrategier. Vi dulmer, undertrykker, afviser og flygter derfor fra følelserne.
Det har store konsekvenser for den naturlige udvikling. Følelserne spiller nemlig en afgørende rolle for vores almene trivsel. De er vores superkraft. De er limen, der binder os sammen med andre mennesker. Det der gør, at vi selv og andre kan mærke, hvem vi er, hvad vi står for, hvad vi ønsker, og hvor vores grænser går.
Følelserne er på den måde kontaktfladen til os selv. Skubber vi dem væk, distancerer vi os fra os selv. Dvæler vi ved dem, er det svært at være til stede i livet. Derfor må vi finde den helt fine balance, hvor vi tillader følelserne, møder dem, hæver os op over dem og lader dem passere vores system naturligt.
Med den mindfulness- natur og medfølelsesorienterede tilgang kan vi lære at regulere os selv følelsesmæssigt på en naturlig og almenmenneskelig måde. Naturens rolige og sanseligt berigende stimuli bringer vores nervesystem i ro. Ved at spejle vores tanker og følelser med ligesindede kan vi samtidig berolige og regulere os selv på samregulerende vis.
Flow
Med flowet skaber vi forbindelse til vores sjæl og plads til intuitionen og de kreative idéer.
Med flowet er vi forbundne, frie og levende.
Med flowet bruger vi vores naturlige evner, styrker og ressourcer, det vi elsker og/eller har talent for.
Med flowet får vi mulighed for at yde vores bedste.
Med flowet står tiden stille.
Med flowet er vi fordybet og engageret i ren og skær meningsfuldhed og livsglæde.
Med flowet flyder vi naturligt med livet.
Med flowet går livet op i en højere enhed.
Med flowet er vi i kontakt med en fornemmelse af, at det er nok at være i livet.
Med flowet føler vi os hele og elsket ubetinget af os selv.
Med flowet beskytter vi os mod ydre stimuli, krav og normer.
Med flowet forebygger vi præstationsangst, overvældelse, overstimulering og for mange indtryk.
Med flowet bliver vi hjemme i os selv.
Med flowet flyder vi ikke sammen med andre menneskers meninger, reaktioner og følelser.
Med flowet undgår vi at sammenligne os selv med andre.
Med flowet mister vi selvbevidstheden.
Med flowet sætter vi os selv fri.
Med flowet åbner vi for den indre og dybe tilstand af frihed.
Frihed
Som sensitive har vi ofte et naturligt potentiale for at hæve os op over det individuelle, isolerede hverdagsliv for at se sammenhænge, – og sætte ting i et større perspektiv. At kunne skabe et rum for helhedstænkningen, refleksionen og indfølingen er derfor også helt centralt for vores følelse af indre frihed.
Med helhedstænkningen og en sund, naturlig kritisk tilgang får vi blik for, hvordan de indre og ydre normer, strukturer og narrativer i samfundet begrænser os i livet. Fortællinger som låser os fast, undertrykker og fratager os muligheden, troen og håbet på, at vi kan udfolde os frit i forlængelse af den vi er inderst inde.
Refleksionerne åbner for vores bevidsthed og handlekraft. For at vi kan mærke den indre længsel efter frihed. For at vi kan foretage nogle aktive valg i livet, som understøtter fundamentet for indre og ydre frihed. For at vi kan stå ved vores behov for frihed. For at vi kan hvile mere og mere i vores sensitivitet. For at vi kan blive stærke i at stå ved det vi føler, mener og tænker uanfægtet af, hvad normerne fortæller os. For at vi kan skabe et liv, som er tilpasset vores frie væsen og sande natur.
Forskellighed
Vi sensitive har meget til fælles. Vi finder hvile, genkendelse og samhørighed i mange af de samme ting i livet. Vi ser, rummer og forstår hinandens sprog og behov. Helt unikt, trygt og givende er det derfor ofte, når vi mødes, fordi vi mærker den dybe resonans og kærlige forening hinanden imellem. Noget som kan give os en helt særlig følelse af at høre til i et fællesskab, – hvor det er nok at være, hvor vi ikke behøver at forklare os og konkurrere med andre for at føle, at vi bliver set, hørt, mødt og forstået.
Men vi er også meget forskellige som mennesker. Forskellige i vores sensitivitet. Forskellige i hvad vi kan lide, hvilke behov vi har, hvad der skal til for at vi trives, udvikler os og lærer. Vi har forskellige styrker, ressourcer og intelligenser.
Lige præcis derfor må vi sætte bevidsthed på vores menneskesyn. Menneskesynet er ubevidst/bevidst forbundet med alt vores kommunikation. Er vi bevidste om vores forhold til forskellighed og vores menneskesyn kan vi for alvor åbne døren til et større
potentiale i vores fællesskaber.
Bliver vi mødt af et anerkendende, ligeværdigt og mangfoldigt menneskesyn og sprogbrug sætter det os fri til at sige det vi føler og tænker helt fra hjertet uden at tilpasse os. Når vi skaber plads til forskelligheden igennem vores menneskesyn og sprogbrug værner vi om individualiteten. For så skaber vi plads til den enkelte i fællesskabet – plads til, at vi alle kan være forskellige, til at vi kan være os selv og føle os unikke.
Fællesskab
Det er som om, at vi har glemt værdien af fællesskaber, men uden andre er vi intet. Som om at vi i et stresset og presset samfund har mistet overskuddet og lysten til at engagere os i hinanden og i de fællesskaber der former os på godt og ondt.
Fællesskaber bærer ofte præg af en usund form for socialisering, hvor vi før eller siden forventes at indordne os samfundets normer. Alt for ofte mangler der en bevidsthed om at inkludere, se det enkelte menneske og give plads til forskellighed. Det gør, at især højsensitive mennesker ofte trækker sig fra fællesskaberne.
Sensitive har også brug for at høre til i et fællesskab:
Hvor vi har betydning for andre, hvor vi bidrager naturligt, og hvor der er plads til forskellighed.
Hvor vi har rum til sårbarheden, dybden og autenticiteten.
Hvor vi deler en helt særlig samhørighed. En samhørighed, hvor vi følelsesmæssigt, værdimæssigt og åndeligt er forbundet til andre mennesker.
Hvor vi kan mærke den gensidige resonans med andre.
Hvor vi indgår i nære, ligeværdige og anerkendende relationer.
Hvor vi bliver mødt med kærlighed, anerkendelse, respekt, rummelighed, omsorg og medmenneskelighed.
Hvor vi sammen former og udvikler fællesskabets normer.
Hvor vi skaber plads til hinanden.
Hvor vi accepterer hinandens forskelligheder.
Hvor vi lytter nysgerrigt til hinanden.
Hvor vi har forståelse for hinandens forskelligheder. En samhørighed som har afgørende betydning for vores følelse af tryghed og oplevelse af mening i livet – for vores trivsel, læring og identitetsudvikling. En forbundethed, som bliver stærkere i takt med, at vi udvikler en dybere samhørighed – og kontakt med os selv.
Forbundet
Som sensitive kan vi føle os forbundet på mange planer og måder, fordi vi har så åbent et sanse – og nervesystem. Vi oplever den indadtil i forhold til os selv, udadtil i forhold til andre mennesker og i samspil med naturen.
Med sensitiviteten kommer vi dog også nemt til at forlade os selv til fordel for at tilpasse os andre menneskers behov og ønsker. Tilpasser vi os uden at mærke indad, ender vi med at tage ansvar for følelser som ikke er vores.
Forbundetheden er dog altid til stede, men er vi adskilte fra os selv, må vi først og fremmest genetablere kontakten til os selv. Dette er nemlig forudsætningen for, at vi kan mærke forbundetheden til andre mennesker, naturen og livet som helhed.
Formål
Som sensitive har vi brug for at føle mening i tilværelsen for at kunne finde motivation til at gøre en indsats og bidrage naturligt til samfundet.
Igennem det meningsfulde kan vi opnå en helt særlig kontakt med os selv, som får os til at føle os hele. En indre livsglæde og dyb kærlighed til os selv, til andre mennesker, og til livet i sin rene eksistens.
Med de dybe, meningsfulde relationer og det meningsfulde arbejde mærker vi livsgnisten. Med et højere formål fyldes vores liv med dyb livstilfredshed og meningsskabelse.
Vi inspirerer på den måde til mere meningsfuldhed i samfundet, i private og professionelle fællesskaber og i livet som helhed.
De 3 S’er skaber plads til sårbarhed, smerte og eksistentielle spørgsmål, så følelser kan udfolde sig i et blidt og naturligt tempo, hvilket giver grundlag for personlig vækst og emotionel robusthed.
Sårbarheden
I vores kultur er sårbarhed ofte lig med svaghed. Det har store konsekvenser. I stedet for at anerkende følsomhed som en naturlig del af det at være menneske, lærer vi at skjule vores sårbarhed bag en facade – og at stræbe efter perfektion og tilpasning.
Men sårbarhed er en styrke. Det er porten til ægte menneskelig kontakt, åbenhed og livsudfoldelse. Når vi tør være sårbare, kan vi træde ud af følelsesmæssig isolation og finde ind i os selv – og hinanden.
Bevidstheden om sårbarhed som en naturlig menneskelig ressource rummer et enormt potentiale. Det giver os mulighed for at udvikle os, forbinde os med naturen, hinanden og det dybere livsindhold.
Smerten
Sårbarhed fører os ofte i kontakt med vores smerte – de sår, svigt og traumer vi bærer, ofte ubevidst og gennem generationer. Men når vi tør møde smerten med medfølelse, lys og kærlighed, opstår muligheden for at hele.
Smerten er ikke farlig. Den er et signal – og et vindue ind til det, der har brug for at blive set, mødt og forløst.
I stedet for at fjerne os fra smerten gennem quick-fixes, afhængigheder eller overfladisk symptomlindring, må vi lære at rumme, regulere og håndtere vores følelser som en naturlig del af det at være menneske.
Vi må:
“Sårbarheden er ikke det, der gør os svage. Det er det, der gør os i stand til at vokse.”
(Maté & Maté, 2022 / Malley, 2014 / Christensen, 2025)
Spørgsmål i livet
Når vi møder vores sårbarhed og smerte, begynder vi at stille os selv de vigtige spørgsmål:
Ofte er svaret ikke materielt – men fundet i relationer, frihed, naturkontakt og følelsen af indre livsglæde. Herfra vokser vores evne til at være til stede, leve meningsfuldt og skabe vores egen vej i livet.