• Foreningen
  • Fagpersoner
  • Virksomheder
  • Oplæg og kurser
  • Samvær i naturen
  • Videoer
  • Kontakt os
Foreningen NaturligViiS
  • MENNESKER
  • ORGANISATIONER
  • SAMFUND
  • FORSKNING
  • NYHEDER
  • EVENTS
  • Bliv medlem
  • Click to open the search input field Click to open the search input field Søg
  • Menu Menu
Du er her: Start1 / Virksomheder2 / Forstå kognitive forskelle – og skab en stærkere arbejdsplads

 

Forstå kognitive forskelle – og skab en stærkere arbejdsplads

Op mod 20 % af arbejdsstyrken har kognitive profiler, der adskiller sig fra det typiske, og over halvdelen af den nye generation identificerer sig med sådanne forskelle (Gerdes og Sudan, Børsen 2025). Alligevel er de fleste kommuner stadig indrettet til én type menneske. Det har store konsekvenser og koster i trivsel, sygefravær, offentlig forsørgelse, fastholdelse – og en betydelig mængde tabt talent.

De danske kommuner står med en kompleks opgave: De skal støtte borgere med forskellige kognitive profiler i at komme ud af offentlig forsørgelse og ind i et bæredygtigt arbejdsliv. Men hvordan lykkes det, hvis de organisatoriske rammer endnu ikke afspejler forskellige behov?

Mange kommuner arbejder allerede med BIG 5 profiler som redskab til at forstå forskellighed i teams – men indsigt i forskellighed ændrer ikke i sig selv rammerne for arbejdet.

  • Når vi kobler BIG 5 med viden om kognitive forskelle, bliver det tydeligt, at mennesker ikke blot kommunikerer forskelligt – de reagerer også forskelligt på de samme krav og strukturer.
  • Den egentlige værdi opstår først, når forskellighed ikke kun forstås, men omsættes til fleksible rammer, opgavedesign og ledelsespraksis i hverdagen.

På denne kursusdag får du viden og konkrete værktøjer til at skabe en arbejdsplads, hvor forskellige måder at tænke, sanse og arbejde på anvendes aktivt som en styrke. En arbejdsplads, hvor forskellige behov integreres i ledelsen for at øge kvalitet, trivsel og bæredygtighed.

På kursusdagen møder du Ulla, socialrådgiver og kandidat i pædagogisk psykologi med speciale i sensitivitet og arbejdsliv. Hun har tidligere forladt det kommunale arbejdsmarked, da hun erfarede, at rammerne ikke matchede hendes måde at fungere på.

I får indsigt i:

  • Hvordan I leder forskellige kognitive profiler med både struktur og fleksibilitet
  • Hvordan små ændringer i arbejdsmiljøet kan løfte trivsel for alle
  • Hvordan forskellighed kan omsættes til specialisering, kvalitet og innovation

Ulla sætter fokus på et nyt perspektiv på arbejdslivet, hvor vi:

  • Taler om styrker frem for diagnoser
  • Prioriterer mangfoldighed frem for ensretning
  • Vælger trivsel frem for konstant tilpasning

Måske er det ikke medarbejderne, der skal tilpasses arbejdet – men arbejdet, der skal tilpasses menneskene.

Hvordan vil arbejdsmarkedet se ud, hvis kommunerne går forrest og skaber rammer, der understøtter forskellige måder at fungere på – og viser vejen til et mere bæredygtigt og mangfoldigt arbejdsliv.

 

Målgruppe Varighed
Relevant for Ledere, mellemledere, HR, jobcentre, jobkonsulenter og socialrådgivere. Hel kursusdag
(eksempelvis kl. 10-16)

 

Kontakt

Ulla Lindholm
Mobil:  20 42 48 68
Email: ulla@zensitiv-business.dk

 


Oplægsholder

Ulla Lindholm er uddannet socialrådgiver, kandidat i pædagogisk psykologi samt kognitiv terapeut. Hun har mange års faglig erfaring indenfor børneområdet både som rådgiver, behandler og pårørende. Derfor arbejder hun med en stor forståelse for de udfordringer, borgerne kan opleve i mødet med systemet.

Ulla brugte sit speciale i pædagogisk psykologi til at specialisere sig i sensitive menneskers ressourcer og udfordringer i arbejdslivet.

Ulla har siddet på flere stole rundt om bordet ift. kontakten til det offentlige system. Ligeledes arbejder hun som professionel bisidder. Det gør hende skarp på, hvilke knapper der kan skrues på, for at støtte familierne og den enkelte borger bedst muligt.

Ullas personlige erfaring som pårørende, har givet hende en særlig indsigt i de følelsesmæssige og praktiske udfordringer, der kan være forbundet med at være en sensitiv klient i det offentlige system.

Hendes erfaring fra begge sider af bordet – giver et unikt perspektiv på, hvordan vi kan bedre forholdene og skabe varig forandring for mennesker med forskellige kognitive profiler.

 

Kontakt

Ulla Lindholm
Mobil:  20 42 48 68
Email: ulla@zensitiv-business.dk

Målgruppe

Ledere, mellemledere, HR, jobcentre, jobkonsulenter og socialrådgivere.

Varighed

Hel kursusdag
(eksempelvis kl. 10-16)

Foreningen NaturligViiS


Center for naturlig sensitivitet og menneskekundskab
c/o Forperson Jannie Rydahl
Teglværksbakken 5
3140 Ålsgårde

CVR


30312902

Kontakt Sekretariatet


kontakt@naturligviis.dk

medlem@naturligviis.dk

Telefontid


Mandage kl. 9-11
Jannie Rydahl – mobil 27 13 82 93

Lukket hele juli + 2 sidste uger i december

© Foreningen NaturligViiS / Design by WEBstationen
  • Link to Facebook
  • Link to LinkedIn
  • Cookiepolitik
  • Privatlivspolitik
Link to: Generationsforskelle med fokus på generation Z og sensitive mennesker Link to: Generationsforskelle med fokus på generation Z og sensitive mennesker Generationsforskelle med fokus på generation Z og sensitive mennesker Link to: Universelle rammer – hvordan skaber vi læringsmiljøer, hvor flere kan være med? Link to: Universelle rammer – hvordan skaber vi læringsmiljøer, hvor flere kan være med? Universelle rammer – hvordan skaber vi læringsmiljøer, hvor flere kan være...
Scroll to top Scroll to top Scroll to top
Change Location
Find awesome listings near you!