
Mærker du et særligt bånd til dyr?
Gør det ondt i dig, når du ser et dyr lide – og har dyrene haft en særlig betydning for dig gennem livet? Eller er du måske forælder til et barn som har det sådan?
Som både dyrlæge og særligt sensitiv har jeg ofte oplevet den unikke kontakt, der kan opstå mellem dyr og sensitive mennesker.
I dette webinar hører du om:
- Min baggrund og livslange forbindelse til dyrene – måske vil du kunne spejle dig i noget af det.
- Mine erfaringer som særligt sensitiv i dyrlægepraksis – og hvorfor så mange sensitive mennesker drages mod omsorgsfag. Vores empati er både vores største styrke og vores største udfordring, indtil vi lærer at forstå og bruge den bevidst.😊
- Lidt om dyr og menneskers forhold gennem tiderne (også de ”farlige dyr”)
- Mine observationer gennem 20 år som dyrlæge: hvad dyr betyder for os mennesker – og især for sensitive sjæle:
- Ro, healing og indre regulering
- Glæde
- Selskab og samhørighed
- En ordløs kommunikation
- Følelsen af at høre til – at være en del af noget større
- Sorgen efter at have mistet et kæledyr
Til sidst vil jeg også dele tanker om vores fælles ansvar for dyrene og for en mere bæredygtig verden – måske begynder den netop hos os sensitive 🌱
Om Lina Junker
Lina bor i Dragør og har en baggrund som dyrlæge. I dag arbejder hun som meditationsguide, healer og forfatter til børnebøger, der kredser om eksistentielle temaer som sorg efter et mistet kæledyr og at finde sit rette element. Lina er tilknyttet foreningen som fagperson og brænder for at støtte særligt sensitive i at finde hjem til sig selv med ro, balance og indre styrke.
Dato
Torsdag 13/11-2025 klokken 19:00 – 20:30
Tilmelding
Inden 12/11-2025 kl. 19.
Link til online deltagelse sendes 24 timer før – og igen 2 timer før.
Du tilmelder dig her: JA TAK til gratis webinar
Pris
Gratis for medlemmer
Er du ikke medlem endnu, skal du starte medlemskab her:
Personligt-medlemskab fra 200 kr. årligt



