Humaniora åbner for forståelsen af sensitivitet
Vi lever i en tid, hvor vi i høj grad har glemt at beskæftige os med, hvad det vil sige at være menneske, og hvad der skaber mening og trivsel. Der er kun begrænset fokus på, om samfundets indretning understøtter menneskers velbefindende – herunder de særligt sensitive. (Nussbaum, 2013), (Stanford)
Humanistiske forskningsretninger peger på, at sensitivitet ikke blot er en biologisk funktion, men en naturlig del af menneskets eksistens, kultur, etik og kreative udfoldelse. Hvor naturvidenskaben kan forklare, hvordan sensitivitet fungerer i hjernen og kroppen, kan humaniora give os begreber til at forstå, hvorfor sensitivitet er vigtig og meningsfuld i menneskelivet.
Sensitive mennesker fungerer ofte som samfundets “kanariefugle i kulminen” – de opfanger hurtigere, når noget er ubalanceret, uretfærdigt eller skadeligt. Det kan være højt støjniveau, dårligt arbejdsklima eller mangel på empati i fællesskaber. Når vi lytter til de sensitive signaler, får vi tidlige advarsler, som kan hjælpe os med at skabe bedre vilkår for alle. (Elliot et al., 1997), (Leerssen, 2021)
