Drama-trekanten

Drama-trekanten – en psykologisk model

Karpmans drama-trekant er en psykologisk model, som beskriver, hvordan mennesker ubevidst kan havne i fastlåste konflikter ved at indtage tre forskellige roller. Ingen af rollerne er “gode” eller “onde”. De er alle forsøg på at håndtere ubehag, usikkerhed eller konflikt – men de ender ofte med at fastholde problemet.

Modellen blev udviklet af psykiater Stephen Karpman i 1968. (Wikipedia)

Foreningen NaturligViiS udvider modellen med sansning. Det er nemlig ikke kun vores handlinger, der afgør, hvilken rolle vi indtager. Det er også, hvordan vi sanser os selv, andre og situationen.

Personlighed og adfærd

Den klassiske drama-trekant

OfferKrænkerRedder
TANKER OG
FØLELSER
Offeret føler sig magtesløs.

Typiske tanker:
“Hvorfor sker det altid for mig”
“Jeg kan ikke gøre noget”
“Andre må hjælpe mig”

Offeret søger ofte hjælp, men har samtidig svært ved at tage ansvar for at ændre situationen.
Krænkeren bliver kritisk, kontrollerende eller bebrejdende.

Typiske tanker:
“Det er din skyld”
“Du gør det forkert”
“Nu må du tage dig sammen”
Redderen vil hjælpe – ofte mere end der bliver bedt om.

Typiske tanker:
“Jeg må fikse det”
“Hvis ikke jeg hjælper, går det galt”
“Jeg ved, hvad der er bedst”

Redderen får ofte værdi gennem at være nødvendig.
STYRKEKan være åben om sin sårbarhed.
Kan sætte grænser og handle.Omsorgsfuld og hjælpsom.
SKYGGESIDEGiver sin egen handlekraft fra sig.Bruger skyld, kritik, manipulation eller magt.Kommer til at overtage andres ansvar.

Drama-trekanten og koblingen mellem sanser, menneskekundskab og relationer

Mennesker med høj sensitivitet eller andre former for sansediversitet kan lettere blive placeret i Offer-rollen af omgivelserne (“du er for sart og sårbar”) – eller selv glide ind i Redder-rollen, fordi de er meget empatiske og vil hjælpe.

Omvendt kan omgivelserne utilsigtet komme til at indtage Krænker-rollen gennem kritik eller manglende forståelse for den sensitives situation.

Set fra et menneskekundskabeligt perspektiv handler løsningen derfor ikke om at ændre personlighed, men om at udvikle:

  • selvindsigt
  • sunde grænser
  • ansvarlig kommunikation
  • og gensidig respekt for forskellige måder at sanse, reagere og handle på

Det gør drama-trekanten til et nyttigt redskab – ikke til at sætte mennesker i kasser, men til at få øje på relationelle mønstre, som kan ændres.

Sansning og adfærd

Den udvidede drama-trekant for sensitive

Det er ikke kun vores handlinger, der afgør, hvilken rolle vi indtager. Det er også, hvordan vi sanser os selv, andre og situationen.

OfferKrænkerRedder
SANSER,
TANKER OG
FØLELSER
Sensitive oplever ofte flere indtryk, stærkere følelser og en dybere bearbejdning end mange andre. Hvis omgivelserne ikke forstår dette, kan personen begynde at tvivle på sig selv.Den sensitives rolle som krænker overrasker mange. Sensitive mennesker forbindes sjældent med vrede eller kritik, men netop fordi de registrerer så mange detaljer, kan de blive meget skarpe, når deres grænser er overskredet. Ofte kommer dette først til udtryk efter lang tids belastning.Rollen som “redder” er ofte den mest genkendelige hos mange sensitive. Den høje empati gør, at de hurtigt registrerer, når andre har det svært. Sensitive mærker spændinger, usagte følelser og konflikter længe før andre.
INDRE OPLEVELSEDen sensitive kan tænke:
“Måske er der noget galt med mig”
“Ingen forstår, hvor overvældet jeg er”
“Jeg kan ikke klare det samme som de andre”
“Jeg burde nok bare tage mig sammen”

Offer-rollen handler ikke om at søge medlidenhed, men om en oplevelse af ikke at have indflydelse på sin situation.
Den sensitive kan tænke:
“Nu er det nok”
“Hvorfor lytter de aldrig”
“Jeg har båret det hele alene”
“Ingen tager ansvar”
Den sensitive kan tænke:
“Jeg kan mærke, at hun ikke har det godt”
“Hvis jeg bare hjælper lidt mere…”
“Jeg kan ikke holde ud at se andre lide”
“Det er nok også lidt mit ansvar”
TYPISK ADFÆRDDen sensitive:
– trækker sig fra konflikter
– siger ikke fra
– bliver overansvarlig for andres følelser
– mister troen på egne ressourcer
– venter på, at andre skal skabe forandringen.
Den sensitive kan pludselig:
– blive meget direkte
– virke hård, vred eller kontant
– trække sig helt fra relationen
– kritisere mennesker, der ikke viser omtanke.

For omgivelserne kan reaktionen komme som en overraskelse, fordi de kun ser selve udbruddet – og ikke den lange periode, hvor den sensitive har forsøgt at tilpasse sig.
Den sensitive:
– lytter meget
– hjælper uden at blive spurgt
– løser konflikter mellem andre
– tilsidesætter egne behov
– bliver den, alle kommer til.

På kort sigt bliver den sensitive ofte værdsat.

På længere sigt kan resultatet være udmattelse og stress eller skuffelse og oplevelsen af at være taget for givet.
DEN SKJULTE STYRKE / MEKANISMESensitive mennesker har en stor evne til reflektion og selvindsigt. Når de opdager egne mønstre eller genkender uhensigtsmæsig adfærd og mønstre hos deres relationer, kan de relativt hurtigt begynde at genvinde deres handlekraft.Når den sensitive lærer at sætte grænser tidligere, bliver der sjældnere behov for de eksplosive reaktioner.Den sensitive hjælper ofte af ægte omsorg – og ikke for at kontrollere. Men hvis hjælpen bliver nødvendig for at føle sig værdifuld, glider personen over i Redder-rollen.

Det er ikke sensitiviteten, der skaber dramaet – det er de strategier, den sensitive person har udviklet for at håndtere belastning

Det er vigtigt at understrege, at høj sensitivitet alene ikke fører til drama-trekanten. Mange sensitive mennesker er tværtimod meget bevidste og reflekterede. Men hvis en sensitiv person er belastet, utryg eller mangler sunde grænser, kan de særlige styrker blive til sårbarheder.

Drama-trekanten er interessant i forhold til mennesker med høj sensitivitet, fordi deres dybe bearbejdning, empati og opmærksomhed på relationer kan gøre dem mere tilbøjelige til at bevæge sig mellem rollerne.

Hvorfor sensitive ofte skifter mellem rollerne?

Et typisk forløb kan se sådan ud:

  1. Den sensitive opdager, at en kollega er presset
  2. Personen hjælper ekstra meget (Redder)
  3. Egne behov bliver tilsidesat
  4. Belastningen vokser
  5. Personen føler sig udnyttet (Offer)
  6. Til sidst kommer frustrationen ud som kritik eller afstandtagen (Krænker)
  7. Efter konflikten får den sensitive dårlig samvittighed og forsøger at reparere relationen ved igen at hjælpe (Redder)

Cirklen starter forfra.

Den sensitive drivkraft

To mennesker kan udføre den samme handling – for eksempel at hjælpe en kollega – men af vidt forskellige grunde.

  1. Den ene hjælper af fri vilje og overskud.
  2. Den anden hjælper, fordi den sensitive krop registrerer uro, konflikt eller andres utilpashed og føler sig drevet til at skabe ro.

Udefra ser handlingen ens ud, men indefra er drivkraften meget forskellig.

Dette perspektiv er en værdifuld udbygning af den klassiske drama-trekant.

Det er vigtigt at forstå, hvordan vores måde at sanse verden på påvirker de roller, vi let kommer til at indtage, og hvordan øget bevidsthed om egne sansesignaler kan hjælpe os ud af fastlåste mønstre.

Hvor den klassiske model mere handler om personlighed, sætter vi her i foreningen – med den udvidede model for sensitive – mere fokus på den relationelle balance.

En sensitiv person har ofte:

  • stor indlevelsesevne
  • høj samvittighedsfuldhed
  • stærk ansvarsfølelse
  • hurtig registrering af stemninger
  • et ønske om harmoni

Disse kvaliteter er værdifulde og kan ofte være afgørende for den relationelle balance mellem mennesker.

Men uden samtidig selvomsorg og tydelige grænser kan de føre til ubalance hos den enkelte.

Det særlige ved drama-trekanten er, at mennesker sjældent bliver i én rolle.

Et eksempel:

Barn: “Jeg kan ikke finde ud af mine lektier.”

Mor bliver Redder:

“Lad mig gøre det for dig.”

Efter en uge bliver mor frustreret og skifter til Krænker:

“Hvorfor tager du aldrig ansvar?”

Barnet bliver endnu mere Offer:

“Du skælder altid ud.”

Til sidst føler mor sig selv som Offer:

“Ingen sætter pris på alt det, jeg gør.”

Rollerne roterer, men konflikten bliver ikke løst.

Hvorfor havner vi der?

Drama-trekanten opstår ofte, når vi:

  • ønsker at undgå svære følelser
  • er bange for konflikt
  • har svært ved at sætte sunde grænser
  • har lært disse mønstre i barndommen

Man spiller sjældent rollerne bevidst.

Flere psykologer har beskrevet et alternativ, hvor man erstatter rollerne med mere ansvarlige og ligeværdige positioner.

Drama Sundt alternativ
Offer Ansvarlig deltager
“Hvad kan jeg gøre”
Krænker Assertiv grænsesætter
“Det her fungerer ikke – lad os finde en løsning”
Redder Støttende coach
“Hvordan kan jeg hjælpe dig til selv at finde løsningen”

Det handler om at:

  • tage ansvar for egne følelser
  • lade andre tage ansvar for deres
  • hjælpe uden at overtage
  • sætte tydelige og respektfulde grænser
  • være nysgerrig frem for dømmende