Ifølge psykolog Paul Gilbert består vores følelsesliv af tre grundlæggende systemer, der regulerer vores følelser og adfærd:
TRUSSEL systemet
Dette system har til formål at opdage fare og reagere hurtigt for at beskytte os. Det aktiveres af negative følelser som angst, vrede, skam, jalousi eller skyld og sætter gang i kamp-, flugt- eller frys-reaktioner.
Trusselsystemet er livsvigtigt, men kan komme i overgear – især ved stress eller traumer.
DRIV systemet
Drivsystemet motiverer os til at opnå mål, præstationer og tilfredsstillelse. Det er knyttet til dopamin og positive følelser som glæde, begejstring og stolthed.
Drivsystemet er vigtigt for personlig udvikling, men hvis det er dominerende, kan det føre til stress, afhængighed eller overpræstation.
DET BEROLIGENDE system
Dette system fremmer ro, nærvær, varme og omsorg. Det aktiveres gennem relationer, medfølelse og følelsen af at være tryg og forbundet med andre.
Det beroligende system er afgørende for psykisk trivsel og restitution, men er ofte underudviklet hos mennesker med højt stressniveau eller lav selvomsorg.
Mange mennesker har dog et overaktivt trusselssystem og drivsystem og har brug for at styrke det beroligende system fx gennem mindfulness, selvomsorg og medfølelse.
Følelsesregulering handler om at kunne forstå og håndtere sine følelser, så de hverken overvælder eller lammer. For sensitive mennesker mærkes følelser ofte mere intenst, og derfor bliver evnen til at regulere dem særligt vigtig.
Følelsesregulering kan ske på mange måder. Man kan ændre situationen eller omgivelserne for at skabe mere ro, rette opmærksomheden mod det, der føles trygt, eller tolke situationer på en måde, der mindsker stress og negative følelser.
Kroppen kan også bruges som redskab – for eksempel gennem vejrtrækning, bevægelse eller afslapning, der beroliger nervesystemet. Derudover kan man lære konkrete færdigheder, som at navngive følelser, finde coping-strategier og skabe små pauser i hverdagen.
Med disse strategier kan sensitivitet blive en styrke, der giver plads til empati, kreativitet og nærvær, samtidig med at man bevarer balance og trivsel i hverdagen.
Anerkendelse spiller en central rolle for følelsesregulering, især for sensitive mennesker. Når vores følelser bliver set, hørt og forstået af andre, oplever vi en form for tryghed, som hjælper os med at bearbejde og regulere dem. Anerkendelse betyder ikke nødvendigvis, at andre skal løse vores problemer, men blot at de møder os uden fordømmelse og med respekt for, hvad vi føler.
For sensitive personer, der ofte mærker følelser dybt, kan anerkendelse virke som en stabiliserende kraft. Den giver plads til refleksion og selvforståelse, og den styrker evnen til at håndtere intense indtryk uden at blive overvældet. Samtidig kan anerkendelse fra omgivelserne skabe en positiv spiral: Når vi føler os forstået, bliver vi bedre til selv at regulere vores følelser, og vores empati og nærvær i relationer kan vokse.
Giv mig sindsro til at acceptere de ting, jeg ikke kan ændre, mod til at ændre de ting jeg kan, og visdom til at se forskellen. (Niebuhr)