Forskning viser, at mange højtbegavede også er højsensitive. I 2015 undersøgte den kliniske psykolog Elke van Hoof sammenhængen mellem høj sensitivitet og begavelse og fandt, at hele 87 % af højtbegavede også var højsensitive (Van de Ven, van Weerdenburg & van Hoof, 2016).
En lignende undersøgelse fra 2018, udført af det hollandske IHBV og Erasmus Universitetet, viste, at 77 % af højtbegavede scorede som højsensitive ud fra Elaine Arons amerikanske spørgeskema.
Elaine Aron, som introducerede begrebet Highly Sensitive Person (HSP), opdagede, at mange højtbegavede oplever verden meget intenst. Det gør dem ofte særligt kreative, men fordi indtryk og følelser trænger stærkt igennem, kan det være svært altid at omsætte kreativiteten. Arons forskning har også vist, at der er klare ligheder mellem høj begavelse og høj sensitivitet, især når det gælder dyb refleksion og følsomhed over for omgivelserne.
Både højtbegavede og højsensitive personer har én ting til fælles: de oplever verden intenst. De lægger mærke til mange detaljer og kan beskrive ting med stor nuancerigdom. Indtryk fra omgivelserne trænger stærkere igennem, hvilket kan være meget udmattende – især i nye eller uforudsigelige situationer.
Mange højtbegavede og højsensitive føler sig også anderledes end andre, hvilket kan gøre det svært at skabe kontakt. For at passe ind skal de tilpasse sig ekstra meget, hvilket på sigt kan være drænende og føre til træthed eller udbrændthed.
Der er dog forskelle mellem højtbegavede og højsensitive. Højtbegavede har typisk en intelligenskvotient over gennemsnittet – ofte med en IQ på 130 eller højere. Men begavelse handler ikke kun om IQ, der måles som evnen til at tænke logisk og abstrakt. Begavelse inkluderer også kreativitet, dyb refleksion og evnen til at se komplekse sammenhænge, som sensitive ofte er særligt gode til.
Højtbegavede bearbejder information hurtigt, mens højsensitive ofte har en “stop og tænk”-tilgang, hvor de først observerer og reflekterer, inden de handler. Samtidig er dybden i bearbejdningen af information ofte høj både hos højtbegavede og hos højsensitive.
At være både højtbegavet og sensitiv kræver ofte selvforståelse og tilpasning af omgivelserne.
Mange oplever, at det hjælper at kende sine grænser, prioritere restitution og skabe meningsfulde relationer med mennesker, der forstår og respekterer deres måde at opleve verden på.
Studiet undersøgte, om den mest brugte test til at måle sensitivitet (Highly Sensitive Person Scale) også fungerer godt til mennesker med høj begavelse. 188 højt intelligente personer deltog.
Testen viste sig at være pålidelig og brugbar for højt begavede. Den kan opdeles i to områder:
Forskerne konkluderer, at skalaen kan bruges til at forstå, hvordan høj begavelse hænger sammen med sensitivitet – og at højt begavede ofte scorer højt på den positive del, men ikke nødvendigvis på den negative.
Højtbegavede børn viser ofte en særlig sensitivitet over for deres omgivelser, som adskiller sig fra børn med gennemsnitlig intelligens. I en undersøgelse blev data indsamlet fra børn på 6–11 år, som deltog i et offentlig skoleprogram for højtbegavede. Forældrene udfyldte Dunns (1999) Sensory Profile-spørgeskema om deres barn.
Undersøgelsen fokuserede på to ting:
Resultaterne viste, at højtbegavede børn var mere følsomme over for deres omgivelser og reagerede med stærkere følelsesmæssige og adfærdsmæssige reaktioner end børn med gennemsnitlig intelligens. Desuden var spørgeskemaets målinger lige så pålidelige for højtbegavede børn som for den almindelige normgruppe.
Undersøgelsen understøtter, at højtbegavede børn kan have særlige forskelle i, hvordan de oplever og bearbejder sanseindtryk, og den bidrager til en bedre forståelse af deres behov og oplevelser.
I dette studie blev der lavet dybdegående interviews med syv unge voksne (27–28 år) med høj begavelse. Analysen viste gennemgående temaer:
Studiet peger på, at højt begavede unge har en stærk indre motivation, men ofte kæmper med at føle sig forkerte eller alene. Skolen understøtter typisk deres kognitive evner, men glemmer deres sociale, følelsesmæssige og eksistentielle behov. Der er brug for mere helhedsorienteret støtte, så de både kan udvikle sig intellektuelt, personligt og socialt.