Medicin

Sansestærke reagerer kraftigere på medicin

Forbruget af lægemidler, der påvirker centralnervesystemet, har generelt været stigende eller stabilt højt i Danmark de seneste år.

Det drejer sig især om antidepressiv medicin, opioder, benzodiazepiner, sovemedicin, antipsykotika og gabapentinoider.

Nogle lægemiddelgrupper falder svagt i forbrug, mens andre, især antidepressiva og gabapentinoider, fortsat anvendes meget – hvilket kan skabe særlige udfordringer hos personer med øget sensitivitet over for medicin.

Medicin kan hjælpe mange mennesker, men frivillig medicinrådgiver Kirsten Lange Røddik er opmærksom på en særlig udfordring:

Sansestærke eller højsensitive mennesker reagerer ofte kraftigere på både bivirkninger og abstinenser – og risikerer at havne i komplicerede medicinforløb.

Når nervesystemet bearbejder alt dybere

Begrebet Highly Sensitive Person (HSP) blev introduceret af psykologen Elaine N. Aron i 1990’erne. Forskning tyder på, at ca. 30 % af befolkningen har et mere fintfølende nervesystem, som bearbejder indtryk dybere og reagerer stærkere på stimuli – både positive og negative.

Men sensitiviteten handler ikke kun om psykologiske forhold som følelser eller stemninger. Flere studier viser, at højsensitive personer også kan reagere mere kraftigt fysisk på medicin. Det betyder, at de:

  • Får kraftigere bivirkninger
  • Oplever flere eller voldsommere abstinenser
  • Tolererer lavere doser end gennemsnittet

Når bivirkninger og sansestærkhed overlapper

Et stort problem er, at mange symptomer både kan være tegn på:

  • Bivirkning fra medicin
  • Abstinenssymptomer
  • Udtryk for høj sensitivitet

For sansestærke mennesker kan det være svært at skelne, hvad der er hvad. Og i sundhedsvæsenet kan symptomer let fejlfortolkes som tegn på, at sygdommen er vendt tilbage – i stedet for at være en kropslig reaktion på medicinændringer.

Eksempler på overlap

  • Brain zaps (elektriske stød i hovedet)

    Kan være abstinenssymptom ved ophør af SSRI, men sansestærke beskriver også lignende oplevelser ved overstimulation.

    Jeg har fra samtaler også erfaret, at flere brugere af SNRI-præparater beskriver oplevelser af elektriske stød-lignende fornemmelser i hovedet, særligt i forbindelse med justering af dosis.

  • Angst, indre uro, søvnløshed

    Kan være en del af personens sansestærkhed, men også abstinenser eller bivirkninger.

  • Svimmelhed, trykken i hovedet

    Kan komme både fra sanse-overload eller medicin-bivirkninger.

  • Følelsesløshed eller følelsesmæssig fladhed

    Ses både som bivirkning af antidepressiv medicin og som et sansestærkt menneskes forsvar mod overstimulation.

Risiko for polyfarmaci

Når bivirkninger, abstinenser og sansereaktioner forveksles, sker der ofte det, at:

  • Medicin genoptages hurtigt
  • Nye præparater ordineres
  • Patienten mister tillid til egen krop

I værste fald ender det i polyfarmaci – at flere lægemidler bruges på én gang for at dæmpe symptomer, der måske i virkeligheden stammer fra et overbelastet sansesystem eller medicinens påvirkning.

Hvad kan rådgivere og sundhedspersonale gøre?

Vi skal først og fremmest anerkende, at høj sensitivitet er reel og fysiologisk forankret – ikke overdrivelse eller psykisk svaghed. Dernæst handler det om at tilpasse behandlingen til denne gruppe:

  • Start på lavere doser end standard
  • Brug langsommere op- og nedtrapning
  • Lyt til patientens oplevelser – de er ofte meget præcise i deres observationer
  • Informér tydeligt om, at symptomer under nedtrapning ofte er abstinenser, ikke nødvendigvis sygdommens tilbagevenden
  • Undgå hurtige konklusioner om tilbagefald, hvis nye symptomer opstår under medicinændring
  • Overvej non-farmakologiske behandlinger

Praktiske råd til sansestærke

Som frivillig medicinrådgiver, møder jeg mange sansestærke mennesker, der føler sig fanget mellem ønsket om hjælp fra medicin og frygten for bivirkninger. Her er nogle råd:

  • Før dagbog over symptomer og medicinændringer
  • Fortæl din læge eller dit apotek, at du oplever dig som sansestærk eller ekstra følsom
  • Vær tålmodig – sansestærke skal ofte bruge længere tid til tilvænning og afvænning
  • Tag ikke hurtige beslutninger om at stoppe medicin brat
  • Opsøg viden, men undgå at google dig selv til angst
  • Undersøg non-farmakologiske behandlinger

Mikrobiomet

I disse år er der stor opmærksomhed omkring mikrobiomet – og med god grund.

Mikrobiomet spiller nemlig en central rolle i kroppens balance og generelle sundhed. Vær derfor særligt opmærksom på præparater i kategorierne SSRI’er og opioider. Men i princippet hav opmærksom på alle grupperne, når det kommer til mennesker med et veludviklet sansesystem.

Sansestærke mennesker har nemlig et nervesystem, der reagerer dybere – både på livets glæder og på medicinens virkninger. Det gør dem hverken svage eller hysteriske, men kræver, at vi som sundhedsprofessionelle og rådgivere tænker anderledes.

Jo bedre vi forstår det fine samspil mellem nervesystemet og medicinen, desto bedre kan vi hjælpe sansestærke mennesker til trygge og skånsomme behandlingsforløb.

Eksempler på medicin, der kan give udfordringer hos højsensitive

Listen er ikke udtømmende. Lægemidler bør kun anvendes efter aftale med læge eller speciallæge

Disse præparater er alle eksempler på lægemidler, hvor både bivirkninger under brug og abstinenssymptomer ved nedtrapning kan ligne hinanden – og dermed skabe risiko for misforståelser i behandlingen.

Benzodiazepiner er særlig vigtig, da det er min erfaring fra samtaler i MedicinRådgivningen at sansestærke personer, kan påvirkes fatalt af denne lægemiddelgruppe.

LægemiddelgruppeEksempler på præparater
Antidepressiva – SSRI (Selektive serotoningenoptagshæmmere)Sertralin (Zoloft),
Escitalopram (Cipralex),
Paroxetin (Seroxat)
Antidepressiva – SNRI
(Serotonin-noradrenalingenoptagshæmmere)
Venlafaxin (Efexor),
Duloxetin (Cymbalta)
Andre antidepressiva med udtrapningssymptomerMirtazapin (Mirtazapin “Orion”, Remeron)
Amitriptylin (Saroten) – primært i lave doser mod smerter eller søvnproblemer
OpioderMorfin (Morfin “DAK”, Dolcontin)
Oxycodon (OxyContin, OxyNorm)
Tramadol (Tramadol “Actavis”, Dolol)
Fentanyl (Durogesic, Matrifen)
Buprenorphin (Temgesic, Norspan, Butrans)
Kodein (fx i Pinex Comp)
BenzodiazepinerDiazepam (Stesolid)
Oxazepam (Sobril)
Alprazolam (Xanax)
Lorazepam (Temesta)
Clonazepam (Rivotril)
SovemedicinZolpidem (Stilnoct)
Zopiclon (Imovane)
GabapentinoidePregabalin (Lyrica, Pregabalin “Teva”)
Gabapentin (Neurontin) – bruges også til nerve- og smertebehandling
AntipsykotikaPerfenazin (Trilafon)
Zuclopenthixol (Cisordinol)
Antipsykotika – Første generations (typiske)Haloperidol (Serenase)
Antipsykotika – Anden generations (atypiske)Quetiapin (Seroquel),
Olanzapin (Zyprexa),
Risperidon (Risperdal)

Anmeld altid alvorlige bivirkninger

Er lægemidlet nyt på markedet skal alle nye som kendte bivirkninger indberettes de første 2 år efter markedsføring af lægemidlet er anmeldt.

Alle formodede alvorlige eller uventede bivirkninger ved lægemidler skal altid anmeldes hurtigst muligt – og senest inden for 15 dage. Læger har pligt til at anmelde, men også sundhedsprofessionelle samt brugere af lægemidlet eller pårørende kan indberette bivirkninger.

Alvorlige bivirkninger defineres som livstruende tilstande, længerevarende eller varig uarbejdsdygtighed, invaliditet, indlæggelse eller forlængelse af indlæggelse samt medfødte misdannelser.

Kildehenvisninger

www.medstat.dk

Sundhedsdatastyrelsen. Medstat.dk. 2023.

(Interaktiv database med tal for forbrug af alle lægemiddelgrupper i Danmark. Kan sorteres på ATC-koder, fx N06A (antidepressiva), N02A (opioider) osv.)

www.OECD.org/health

Citat s. 86: “Antidepressant consumption has increased steadily in most OECD countries since 2000, though growth has slowed in recent years.”

Sundhedsstyrelsen

Kortlægning af forbruget af afhængighedsskabende lægemidler. 2021.  

(Se efter beskrivelser på forbruget af opioider, benzodiazepiner og gabapentinoider i Danmark.)

Denne artikel er skrevet af farmakonom, Kirsten Lange Røddik i samarbejde med Foreningen NaturligViiS