Nervesystemet

Du er her: / / Nervesystemet

Det autonome nervesystem og sensitivitet

For sensitive mennesker spiller det autonome nervesystem en central rolle i, hvordan kroppen reagerer på indtryk og stress.

Fordi de bearbejder sanseindtryk dybt, kan deres nervesystem hurtigere blive overstimuleret, hvilket kan føre til træthed, uro eller overvældelse. Samtidig reagerer sensitive stærkere på tryghed, ro og positive oplevelser.

Forudsigelige rammer, rolige omgivelser, kærlige relationer og tid i naturen kan hjælpe med at støtte nervesystemet og skabe balance i hverdagen.

Sensitivitet og det autonome nervesystem

Det autonome nervesystem er fuldt udviklet allerede ved fødslen og fungerer som kroppens eget overvågnings- og balancestyringssystem. Det arbejder uden for viljens kontrol og forbinder centralnervesystemet med alle kroppens organer, blodkar, hormonproducerende kirtler og svedkirtler.

For sensitive mennesker spiller det autonome nervesystem en særlig rolle, fordi det formidler, hvordan kroppen reagerer på indtryk og sanseoplevelser. Følelser af behag eller ubehag opleves gennem dette system og danner grundlaget for tanker, følelser og instinkter.

Det autonome nervesystem består af to dele:

  • Det sympatiske nervesystem

    Aktiveres ved stress eller stimulation og udløser signalstoffer som adrenalin, noradrenalin og dopamin

  • Det parasympatiske nervesystem

    Kroppens beroligelsessystem, som dominerer, når vi er rolige og trygge. Den parasympatiske del inkluderer bl.a. Vagusnerven, som hjælper med at skabe ro og balance.

det sympatiske nervesystem det parasympatiske nervesystem
Organismens aktiveringssystem Organismens afslapningssystem
Responderer på indre eller ydre trusler Afslapnings- restitutionssystem
Kamp-flugt-system Fastfrysning/”gå død” system
Øger hjertefrekvens og blodtryk Reducerer hjertefrekvens og blodtryk
Hurtig vejrtrækning Langsommere vejrtrækning
Øger muskeltonus Muskelafslappende
Mindsker fordøjelse Øger fordøjelse og udløser tårer og spyt
Gavner cellevækst og øger kropsenergi

Vagusnerven og sensitivitet

Vagunsnerven er en nøgle til at forstå, hvordan sensitive oplever verden – og til at hjælpe med at skabe ro, balance og trivsel i en krop og hjerne, der hele tiden sanser meget dybt.

Vagusnerven

Vagusnerven – også kaldet den store ro- og hvilenerve – er en af de længste nerver i kroppen og spiller en central rolle i det autonome nervesystem. Den forbinder hjernen med store dele af kroppen, herunder hjerte, lunger og mave-tarmsystem, og er dermed en vigtig “motorvej” mellem krop og sind.

Når vagusnerven aktiveres, hjælper den kroppen med at gå fra stress og alarmberedskab til ro, nærvær og restitution. Det betyder bl.a., at pulsen falder, åndedrættet bliver dybere, og fordøjelsen fungerer bedre.

For sensitive mennesker er vagusnerven særlig interessant, fordi deres nervesystem er mere fintfølende over for indtryk og forandringer. De registrerer hurtigere stemninger, lyde og krav, hvilket kan gøre, at kroppen oftere kommer i alarmberedskab. En velfungerende vagusnerve kan derfor være med til at skabe balance – den hjælper med at “slukke for alarmen” og bringe ro, når indtrykkene bliver for mange.

For sensitive kan det derfor være værdifuldt at kende til og styrke vagusnervens funktion, f.eks. gennem vejrtrækningsøvelser, sang, meditation, kolde gys eller rolige sociale aktiviteter.

Vagusnerven er den 10. kranienerve og styrer overordnet set det parasympatiske nervesystem.

  • Det er kroppens længste nerve og består af ca 30% motoriske nervefibre og 70% sensoriske nervefibre.
  • Den udspringer i bunden af hjernen og løber igennem en lille åbning i kraniet og ned langs halsen for herefter at fordele sig ud i kroppen.
  • Den regulerer bl.a. åndedrættet, hjertet og tarmsystemet. Den har bl.a. nervetråde til tunge, svælg, fordøjelsessystemet, leveren, milten, bugspytkirtlen hjertet og lungerne.
  • Den sørger for, at alle vores indre organer fungerer optimalt og regenererer, som de skal.
  • Den sørger også for, at vi kan opnå ro og afspænding i kroppen.

En velfungerende vagusnerve er meget vigtig for, at vi er i stand til at dæmpe trusselsystemet.

Vi kan fremme aktiviteten i vagusnerven gennem fx de dybe åndedrætsøvelser, yoga og meditation.

Vagusnerven spiller en vigtig rolle i vores følelsesregulering. Forskning peger på, at en stærk og fleksibel vagusnerve er forbundet med bedre følelsesregulering, en større modstandsdygtighed mod stress og højere social tilknytning.

Ifølge teorien om “neuroception” (Stephen Porges’ polyvagal teori) vurderer vagusnerven automatisk vores sikkerhed i sociale og fysiske situationer – og regulerer, hvordan vi reagerer. (Porges, 2003)

Denne følelsesmæssige balance understøtter også muligheden for nuanceret intuition, hvor vi ikke blot reagerer, men opfatter og handler med omtanke.

Vagusnerven kaldes ofte “broen mellem hjerne og krop”, fordi den konstant sender signaler fra kroppen til hjernen. Faktisk går omkring 80 % af nervefibrene i vagusnerven fra kroppen op til hjernen – og kun 20 % den anden vej. (Weng et. al, 2021)

Det betyder, at vores hjerne i høj grad får sin information om verden indefra: fra hjertet, maven, lungerne og andre organer.

Mange sensitive beskriver, at de har en stærk intuition eller en “mavefornemmelse”. Forskning peger på, at vagusnerven kan være en biologisk forklaring: Når vi mærker uro i maven, varme i brystet eller spænding i kroppen, er det signaler, som vagusnerven sender til hjernen. Den sensitive hjerne bearbejder disse signaler mere dybt, og derfor opleves intuitionen ofte stærkere og mere præcis. (Krieger og Skibicka, 2025)

Med andre ord kan intuition forstås som en form for kropslig viden, hvor vagusnerven spiller en hovedrolle som budbringer mellem krop og sind.

Kvantefysikken viser os, at verden er mere forbundet, dynamisk og subtil, end vi kan se med det blotte øje. Alt i universet består af energi og vibrationer, som hele tiden påvirker hinanden.

Nogle forskere inden for neurovidenskab og bevidsthedsforskning peger på, at vagusnerven kan være en slags “tuner”, der gør os mere modtagelige for disse subtile signaler. Når vi er rolige, åbne og i kontakt med vores krop gennem vagusnerven, kan vi bedre opfange stemninger, energier og sammenhænge, der ikke altid er logisk synlige.

For sensitive mennesker betyder det, at vagusnerven ikke bare er et redskab til at regulere stress, men også kan ses som en nøgle til at forstå forbundethed og resonans – både med andre mennesker og med verden som helhed.

Det er her, nogle ser en parallel til kvantefysikkens forståelse af, at alt er indbyrdes forbundet gennem energi og vibration.

Kort fortalt:

  • Vagusnerven understøtter intuition ved at bringe kropslige signaler til hjernen.
  • Den kan forstås som en biologisk kanal for de subtile informationer, som sensitive mennesker ofte registrerer.
  • I et mere filosofisk lys kan vagusnerven ses som en bro mellem krop, sind og et større energetisk felt – et sted, hvor biologi og kvantefysikkens ideer om forbundethed mødes.