Ældreplejen

Du er her: / / Ældreplejen

Sensitivitet i ældreplejen

I ældreplejen viser sensitivitet sig ofte som stærkere reaktioner på sanseindtryk, følelser og relationer. Disse reaktioner kan både skabe sårbarhed (fx stress, uro, tilbagetrækning) og ressourcer (fx empati, refleksion, glæde ved dybe oplevelser).

Sensitive ældre har ligesom alle andre brug for at blive mødt i deres menneskelige behov. De har brug for at blive mødt af et plejepersonale, der har kendskab til sensitivitet. Og de har brug for at kunne indgå i fællesskabet på lige fod med andre.

Ældre sensitive borgere

Ca. 30% af de ældre borgere er sensitive. De er mere påvirkelige overfor indtryk, stemninger og måden, de bliver mødt på. For disse borgere kan høje lyde, hastige og hyppige forandringer samt en stresset atmosfære skabe utryghed. De kan desuden reagere stærkere følelsesmæssigt, hvis de oplever manglende respekt eller ikke bliver lyttet til.

Rutiner og genkendelse kan understøtte følelsen af tryghed. Derfor er det afgørende, at plejepersonalet møder dem med ro, tålmodighed og tydelig kommunikation. Små hensyn, som at give ekstra tid, skabe en tryg ramme og være opmærksom på tonefald og kropssprog, kan gøre en stor forskel. Det handler endvidere om at tilpasse sin kommunikation. Nogle ældre har brug for korte, klare beskeder og andre har brug for mere forklaring og nærvær.

Når sensitiviteten anerkendes og respekteres, oplever den ældre borger større værdighed, trivsel og tryghed i hverdagen.

Sansefunktioner forringes med alderen

Forskning viser, at sansefunktioner som hørelse, syn, lugt, smag og følesans ofte forringes med alderen, hvilket kan gøre ældre mere sensitive og påvirkede af miljømæssige stimuli – og dermed mere sårbare i visse situationer.
Ældre kan også have nedsat evne til at undertrykke irrelevante sanseindtryk, hvilket øger risikoen for overstimulering og ubehag.

Sanseændringer påvirker trivsel og adfærd

Ældre med kognitive sygdomme som demens oplever ofte større sensorisk sensitivitet: selv milde eller gentagne stimuli kan fremkalde stærke reaktioner—som f.eks. forvirring eller følelsesmæssige udbrud.
Ændringer i sanseoplevelsen har stor betydning for ældres daglige trivsel og funktion – og påvirker deres måde at håndtere livets udfordringer på.

Vær opmærksom på de små signaler

Ældre mennesker kan have særlige behov, følelser eller sårbarheder, som ikke altid udtrykkes direkte. Derfor kræver god pleje en finfølelse i mødet – at lytte til det usagte, aflæse signaler og tage højde for både fysiske, psykiske og sociale dimensioner. Fx at være opmærksom på de små signaler, der viser, hvordan en ældre borger har det – også når det ikke siges med ord. Det kan være ændringer i mimik, kropssprog, stemmeleje eller vaner, som kræver, at man stopper op og spørger ind.

Når sensitivitet hos ældre anerkendes og imødekommes, skabes der tryghed, tillid og værdighed – og relationen mellem borger og plejepersonale styrkes. Det giver mulighed for at tilpasse omsorgen individuelt, så den opleves meningsfuld og livsbekræftende for den ældre.

Menneskekundskab i ældreplejen

Menneskekundskab handler om evnen til at forstå, aflæse og møde andre mennesker med respekt for deres individuelle behov, følelser og livshistorie.

I ældreplejen er dette en helt central kompetence, fordi arbejdet ikke kun drejer sig om praktiske opgaver, men i høj grad om relationer, omsorg og livskvalitet.

Personen bag det praktiske plejebehov

Ældrepleje handler ikke kun om praktisk hjælp, men i høj grad om mennesker.

Menneskekundskab betyder at møde hver enkelt ældre med respekt, forståelse og blik for det liv, de har levet. Det er evnen til at se personen bag behovet, lytte til små signaler og tilpasse omsorgen, så den føles tryg og værdig.

Når menneskekundskab er en naturlig del af plejen, skabes der relationer, hvor ældre føler sig set, anerkendt og værdsat – hver dag.

Når menneskekundskab integreres i ældreplejen, skabes et miljø, hvor ældre føler sig set, anerkendt og værdifulde. Det bidrager ikke kun til bedre trivsel for borgerne, men også til en stærkere relation mellem plejepersonale og de mennesker, de er sat i verden for at hjælpe.

I praksis betyder menneskekundskab, at plejepersonalet:

  • Ser det enkelte menneske bag behovet for pleje og støtte

  • Forstår forskellighed – både i personlighed, kultur, værdier og livserfaring

  • Er opmærksom på signaler – også de små, nonverbale, der kan afsløre utryghed, smerte eller glæde

  • Tilpasser omsorgen – så den både rummer faglighed, empati og respekt for borgerens integritet

Inklusion af sensitive i ældreplejen

I ældreplejen er det vigtigt at tage vare på sensitivitet som et naturligt personlighedstræk, der kræver forståelse og anerkendelse frem for behandling.

Når ældre mennesker har et mere fintfølende nervesystem, kan de være særligt påvirkelige over for sanseindtryk, stemninger og relationer. Derfor bør ældreplejen indrettes med fokus på ro, forudsigelighed og respekt for den enkeltes grænser. Eksempelvis gennem tydelig rammesætning og genkendelige, trygge relationer.

Trygge rammer, omsorg og fleksibilitet

Når sensitivitet tages alvorligt i ældreplejen, skabes et mere inkluderende miljø, hvor alle kan føle sig set og mødt, og hvor livskvaliteten styrkes gennem nærvær, ro og ligeværdige fællesskaber.

Et godt udgangspunkt er at skabe strukturerede og trygge rammer i hverdagen, hvor aktiviteter og rutiner meldes klart ud, og hvor der er tid til at forberede sig på forandringer.

Det fysiske miljø spiller også en central rolle: Gode akustiske forhold, dæmpet belysning, rolige farver og adgang til stillezoner kan mindske overstimulering og styrke trivslen.

Omsorgen bør bygge på et helhedssyn, hvor trivsel ikke blot handler om fravær af sygdom, men om at opleve tilhør, mening og handlekraft. Det indebærer at møde ældre med empati, anerkendelse og respekt for, at sensitivitet kan være en styrke, fordi det ofte rummer en dyb indlevelse i andre mennesker og en evne til at udfolde sig kreativt.

I praksis kan sensitivitet imødekommes ved at tilbyde fleksible måder at deltage i aktiviteter på – nogle trives bedst i mindre grupper eller ved kreative og stille aktiviteter, mens andre ønsker mere socialt samvær. Personalet kan støtte den enkelte i at finde balancen, så både ressourcer og grænser respekteres.

Sensitive ældre, der er bosat i egen bolig, har de samme behov for forudsigelige rammer, et sanseligt berigende miljø og et trygt genkendeligt plejepersonale.

Foreningen rådgiver om sensitivitet, menneskekundskab og universelle rammer

  • Lær hvordan ældreplejen rummer sensitive ældre

  • Lær om menneskekundskab, forstå mennesker og forskellige måder at være i livet på

  • Lær hvordan rammerne i ældreplejen dækker sensitive ældres behov

Vi rådgiver ud fra tilgangen ”Nødvendigt for nogle – men godt for alle”, da sensitive ældre ikke kræver særhensyn, hvis blot rammerne er gunstige.

Kontakt os