I daginstitutioner betyder menneskekundskab at møde børnene med åbenhed, se deres behov, ressourcer og potentialer, og hjælpe dem med at udvikle evnen til at regulere sig selv følelsesmæssigt, kropsligt og socialt.
Børnene bevæger sig naturligt ind og ud af følelser, stiller store spørgsmål, mærker nysgerrighed, livsglæde og kreativitet, og oplever nuet på legende og fantasifuld vis. De er endnu ikke farvet af kulturelle forventninger og normer.
Netop derfor har vi i daginstitutionerne en unik mulighed for at styrke børnenes trivsel og udvikling. Når vi møder og spejler børnenes følelser med omsorg, hjælper vi dem med at bevare kontakten til sig selv. En sådan indre kontakt hjælper dem til at udfolde deres naturlige ressourcer og potentialer.
Jo flere frø vi kan så med fokus på det indre fundament og jo dygtigere vi bliver til at se og møde alle børn med tilpassede krav, følelsesmæssig omsorg og et mangfoldigt menneskesyn – des bedre forudsætninger har børnene for at kunne følelsesregulere sig selv nu og senere i livet.