Sensitive børn har ofte brug for mere ro, pauser, stabilitet og forudsigelighed for at føle sig trygge og finde sig godt til rette i daginstitutionens hverdag. De har et fintfølende sanse- og nervesystem og reagerer derfor stærkere på indtryk fra omgivelserne.
Sensitive børn kan tilpasse sig omgivelserne og skjule, hvordan de egentlig har det. Dermed kan de være på “overarbejde” hele dagen, hvis ikke der er voksne til stede, som har blik for deres særlige behov. Når sensitivitet overses, risikerer børnene at slide på sig selv og udvikle mistrivsel.
Selvom sensitivitet er et menneskeligt træk, er det endnu ikke bredt anerkendt som et pædagogisk vidensområde.
Ofte tolkes et barns reaktioner ud fra et individuelt eller diagnostisk blik, fremfor at se på, hvordan miljøet påvirker barnets trivsel.
Nyere forskning peger på, at børns udvikling i høj grad formes af de indtryk og rammer, de møder i deres hverdag.
Ifølge professor Venka Simovska og lektor Dorte Kousholt (2021) handler trivsel ikke kun om fravær af problemer, men om at børn får mulighed for:
Dette udvidede trivselsbegreb giver et helhedsorienteret perspektiv på, hvordan vi kan skabe daginstitutioner, hvor alle børn – også de mest sensitive – kan trives og udvikle sig.
Visualisering af Det udvidede trivselsbegreb
Visualisering af Det udvidede trivselsbegreb, som er udviklet af professor i pædagogisk psykologi Venka Simovska og lektor i pædagogisk psykologi Dorte Kousholt (Simovska og Kousholt, 2021)
Menneskekundskab i daginstitutioner handler om at favne individet.
Ved at rumme forskelligheden og støtte børn i deres følelsesmæssige, personlige og sociale udvikling, kan børnene udvikle sig til hele mennesker.
Grundlæggende har børn forskellig tolerance overfor social stimuli – både i hjemmet og i dagsinstitutioner. Ikke alle børn trives, og ikke alle bliver mødt i deres følelsesmæssige og sanselige behov.
Mange voksne mangler viden om hvordan de kan støtte barnets følelsesmæssige udvikling. Dette sker ofte fordi menneskekundskab ikke er integreret i uddannelsessystemet eller på arbejdspladser.
I daginstitutioner betyder menneskekundskab at møde børnene med åbenhed, se deres behov, ressourcer og potentialer, og hjælpe dem med at udvikle evnen til at regulere sig selv følelsesmæssigt, kropsligt og socialt.
Børnene bevæger sig naturligt ind og ud af følelser, stiller store spørgsmål, mærker nysgerrighed, livsglæde og kreativitet, og oplever nuet på legende og fantasifuld vis. De er endnu ikke farvet af kulturelle forventninger og normer.
Netop derfor har vi i daginstitutionerne en unik mulighed for at styrke børnenes trivsel og udvikling. Når vi møder og spejler børnenes følelser med omsorg, hjælper vi dem med at bevare kontakten til sig selv. En sådan indre kontakt hjælper dem til at udfolde deres naturlige ressourcer og potentialer.
Jo flere frø vi kan så med fokus på det indre fundament og jo dygtigere vi bliver til at se og møde alle børn med tilpassede krav, følelsesmæssig omsorg og et mangfoldigt menneskesyn – des bedre forudsætninger har børnene for at kunne følelsesregulere sig selv nu og senere i livet.
Dalai Lama
Universelle rammer i daginstitutioner handler om, at alle børn – uanset personlighedstræk, behov eller forudsætninger – oplever sig som en del af fællesskabet og får mulighed for at deltage meningsfuldt.
For sensitive børn betyder det, at man både skaber tryghed og fleksibilitet, så de kan bruge deres styrker uden at blive overvældet.
Set ud fra et økonomisk perspektiv, vil det kunne betale sig at investere i løsninger, der gavner alle. Dette er bedre end at skulle foretage individorienterede indsatser, der er langt dyrere end de almene tilbud.
Daginstitutionslivet stiller mange krav til børn. Den store mængde indtryk, høje lyde, mange relationer og skift i hverdagen kan være udfordrende – særligt for sensitive børn, men også for mange andre børn. Når rammerne bliver utydelige eller uforudsigelige, kan det påvirke både børns trivsel og deres mulighed for at deltage aktivt i fællesskabet.
Universelle rammer handler om at skabe strukturer og miljøer, der understøtter alle børns behov fra starten. Rammer, hvor der er tydelighed, forudsigelighed og plads til variation i måden, børn er og deltager på. Når rammerne er gennemtænkte, bliver det muligt for både sensitive børn og andre børn at føle sig trygge, set og som en naturlig del af fællesskabet.
For sensitive børn – og i virkeligheden for mange børn – betyder det blandt andet klare strukturer, nærværende voksne, mulighed for pauser og rum for fordybelse. Når disse elementer er en integreret del af hverdagen, skabes der betingelser for, at børn kan trives og udfolde deres styrker. Her kan sensitivitet komme til udtryk som en ressource i form af bl.a. empati, kreativitet og en særlig evne til at fornemme stemninger i fællesskabet.
Vi rådgiver ud fra tilgangen ”Nødvendigt for nogle – godt for alle”, da sensitive børn ikke kræver særhensyn, hvis blot rammerne er gunstige.