Kultur, kunst og fritid

Du er her: / / Kultur, kunst og fritid

Sensitive borgere i kultur, kunst og fritid

Et levende kultur- og fritidsliv – herunder kunst- og kulturoplevelser – skal rumme alle, også de mest sensitive blandt os.

Når vi indretter biblioteker, idrætsfaciliteter, kulturhuse og kunstneriske rum med rolige zoner, god akustik og tydelig struktur, og når medarbejdere og kulturformidlere møder borgerne med åbenhed og respekt, skaber vi rammer, hvor flere kan føle sig trygge og deltage på egne præmisser.

Kunst og æstetik kan samtidig være en særlig ressource for sensitive mennesker. Et sted, hvor indtryk, følelser og fordybelse kan få næring og styrke. På den måde bliver både relationen, det kunstneriske udtryk og det fysiske miljø afgørende for inkluderende fællesskaber.

At finde balancen i kultur-, kunst- og fritidsfællesskaber

Mange sensitive mennesker oplever kunst, kultur- og fritidslivet som en kilde til både glæde og udfordringer. Den høje sensitivitet kan betyde, at man sanser kunst, musik, natur og fællesskaber på et dybere plan end de fleste – og dermed får stærke og meningsfulde oplevelser. Samtidig kan de mange indtryk, lyde, stemninger og sociale sammenhænge hurtigt føles overvældende.

I mødet med kunst, kultur- og fritidsaktiviteter handler det derfor ofte om at finde den rette balance: at give plads til fordybelse, nærvær og inspiration – men også at skabe rammer, hvor der er mulighed for pauser, ro og mindre grupper.

Når der tages hensyn til sensitivitet, kan kunst-, kultur- og fritidsområdet blive et frirum, hvor mennesker ikke blot deltager, men trives. Her kan sensitiviteten blive en styrke, der åbner for dybere forbindelser til både kunst, natur og fællesskab.

Menneskekundskab inden for kunst, kultur og fritid

Menneskekundskab handler om evnen til at forstå, hvordan mennesker oplever og reagerer på deres omgivelser, og hvordan aktiviteter og tilbud kan tilrettelægges, så flest muligt trives.

Inden for kunst, kultur- og fritid betyder det at tage højde for, at borgere og deltagere oplever kunst, kultur, sport og fritidsaktiviteter meget forskelligt.

Sensitive borgere i kultur- og fritidslivet har brug for hensyn

Når menneskekundskab tænkes ind i planlægning og udførelse af tilbud, skabes rammer, hvor alle kan deltage på egne præmisser, opleve glæde og trives.

Det handler også om kultur og mødet mellem mennesker. Personale og frivillige, der møder deltagerne med åbenhed, ro og anerkendelse, skaber en atmosfære, hvor forskellige behov ses som naturlige. Det kan være med til at nedbryde følelsen af at være “anderledes” og i stedet understøtte, at alle kan bidrage på deres egne præmisser.

Menneskekundskab inden for kunst, kultur og fritid handler ikke kun om organisering. Menneskekundskab er en måde at skabe meningsfulde relationer og nærværende fællesskaber. Her får borgere, også de mere sensitive, mulighed for at udfolde deres ressourcer i samspil med andre. De får mulighed for at opleve værdien af at bidrage aktivt til relationer, der styrker både individet og fællesskabet.

Inklusion af sensitive borgere

Kunst-, kultur- og fritidslivet er for mange en kilde til fællesskab, oplevelser og personlig udvikling. For sensitive borgere kan det dog være udfordrende at deltage, hvis rammerne er præget af støj, stærke lys, store menneskemængder eller uforudsigelige processer.

Ved at indrette kunst-, kultur- og fritidstilbud ud fra principper om tilgængelighed og mangfoldighed kan man sikre, at også sensitive mennesker får glæde af byens mange tilbud og muligheder.

At sikre værdifulde oplevelser for alle

I de fysiske rammer betyder det meget, at kulturhuse, biblioteker, idrætsfaciliteter, koncertsale og kunstinstitutioner indrettes med variation i miljøer og atmosfære. Rum med dæmpet belysning, god akustik og rolige zoner giver mulighed for at trække sig tilbage. Og klare vejvisere med enkel skiltning gør det lettere at finde rundt. På den måde skabes et inkluderende miljø, hvor både sensitive og andre borgere kan føle sig trygge.

Når kunst-, kultur- og fritidsområdet arbejder med disse hensyn, styrkes ikke blot sensitive borgeres deltagelse, men også kvaliteten af tilbudene som helhed. Mere tilgængelige rammer giver bredere deltagelse, stærkere fællesskaber og et kultur-, kunst- og fritidsliv, hvor alle kan føle sig velkomne.

I planlægningen af arrangementer og aktiviteter kan små tiltag gøre en stor forskel.

  • Når begivenheder annonceres i god tid, og program og varighed meldes tydeligt ud, bliver det lettere at overskue og forberede sig.

  • Ved større arrangementer kan der indtænkes stilleområder, hvor man kan tage en pause fra sanseindtryk.

  • Digitale alternativer – som live-streaming af koncerter, foredrag, sport, teaterforestillinger eller kunstudstillinger – giver mulighed for at deltage på andre måder.

  • Aktiviteter bør organiseres med små grupper, mulighed for pauser, rolige områder, tydelig information og fleksible rammer. Derved får borgere plads til at orientere sig og bidrage på den måde, der passer dem bedst.

Foreningen rådgiver om sensitivitet, menneskekundskab og universelle rammer

  • Lær hvordan kultur- og fritidsforvaltningen rummer sensitive borgere

  • Lær om menneskekundskab, forstå mennesker og forskellige måder at være i livet på

  • Lær hvordan rammerne i kultur- og fritidsforvaltningen dækker sensitive borgeres behov

Vi rådgiver ud fra tilgangen ”Nødvendigt for nogle – men godt for alle”, da sensitive borgere ikke kræver særhensyn, hvis blot rammerne er gunstige.

Kontakt os