Skoler

Du er her: / / Skoler

Sensitivitet i skoler

Mødet med skolens hverdag kan være en stor mundfuld (stimulering) for mange børn, men især for de sensitive. Det er de elever, der enten af natur er mere sensitive end andre. Eller de elever som har udviklet en høj sensitivitet, som følge af at opholde sig i et utrygt og/eller sanseligt overstimulerende miljø.

I en almindelig folkeskoleklasse vil der i gennemsnit sidde ca. 8 elever, som er mere sensitive end resten af deres klasse. Du kender dem i skolen. Det er de elever, som vi i fortvivlelsens øjeblik kalder sårbare, nærtagende, sarte, langsomme, arrogante eller perfektionistiske.

Men det er også dem, som vi i de rette omgivelser ser blomstre med en utrolig kreativitet, medfølelse, videbegærlighed og for nogle af dem med en særlig høj begavelse. Det er dem, som vi på en eller anden udefinerbar måde fornemmer, har en mere følsom og dybsindig tilgang til livet end resten af skolens elever.

Overset eller misforstået i skolen

Sensitive elever bliver ofte overset eller misforstået i skolen. Det skyldes ofte begrænset kendskab til forskning, som viser, at sensitivitet er en naturlig neurodiversitet eller en naturlig reaktion på indtryk fra omgivelserne.

Velmenende tiltag for at inkludere disse elever i skolens fællesskab, har ikke altid den ønskede effekt. Mange bliver henvist til udredning, men sensitivitet er ikke en sygdom eller lidelse. Det er et grundtræk i personligheden eller en sensitivitet, som kan være opstået som følge af påvirkninger fra den enkeltes miljø.

Sensitive elever har et mere fintfølende nervesystem og reagerer derfor kraftigere på sanselig eller følelsesmæssig stimuli.

Kilde: (Aron, Aron & Jagiellowicz , 2012) – (Pluess, 2015)

At forstå sensitivitet som en naturlig variation frem for en lidelse understreger vigtigheden af at tilpasse læringsmiljøet. Fokus bør være på at skabe rammer, der reducerer overstimulering, fremmer ro og støtte, og som tager højde for elevernes behov. Et sådant miljø kan øge trivslen, styrke deltagelsen i skolefællesskabet og gøre det lettere for sensitive elever at lære og udvikle sig.

Vi støtter Trivselskommissionen – og går skridtet videre

”I de seneste år har der været en tendens til at sygeliggøre det almindelige. Nu er opgaven at almindeliggøre det sygeliggjorte. Vi må give de kommende generationer andre prismer, et andet sprog og andre perspektiver til at begribe sig selv med, ellers er de efterladt med et fladt diagnostisk begrebsapparat til at forstå dem selv i verden.” (Trivselskommissionen, 2025).

Citatet stammer fra Trivselskommissionens anbefalinger fra februar 2025. I foreningen arbejder vi aktivt for denne sag. Det gør vi, fordi vi ønsker at bidrage til at øge trivslen blandt skoleelever og fordi vi ønsker at almenmenneskeliggøre sensitiviteten og understøtte det hele menneskes naturlige udvikling.

Foreningen anbefaler, at menneskekundskab gøres til en obligatorisk del af skolesystemet og at rammerne i samfundet tilrettelægges ud fra tilgangen ”Nødvendig for nogle – men godt for alle”. Begge anbefalinger vil være en sund løsning på den senestes tids stigning i mistrivsel blandt skoleelever.

Nyere forskning inden for trivselsfremme på skoleområdet anbefaler at ”vi løfter blikket fra enkeltelever og anlægger et helhedssyn på trivsel, og at skolerne i deres arbejde med at fremme trivsel altid tager udgangspunkt i de konkrete elever i den konkrete skole” (Simovska og Primdahl, 2024). Trivsel handler ikke kun om at have det godt hele tiden, ”men mindst lige så meget om at kunne undersøge, forstå, anerkende og handle i forhold til de udfordringer, man står overfor i livet – og at der er mange ting i livet, der er svært. Set i det lys kan elever godt trives, selv om de oplever sorg eller anden modgang i livet, får dårlige karakterer i skolen eller har en psykiatrisk diagnose” (Simovska og Kousholt, 2021). Trivsel handler således også om at lære at tackle livets uundgåelige modstand, normalisere de mest typiske årsager til den subjektivt oplevede mistrivsel og at kunne give et andet sprog for disse udfordringer”.

Visualisering af Det udvidede trivselsbegreb, som er udviklet af professor i pædagogisk psykologi Venka Simovska og lektor i pædagogisk psykologi Dorte Kousholt (Simovska og Kousholt, 2021).

Menneskekundskab i skoler

Menneskekundskab handler om at forstå sig selv og andre som mennesker – at få indsigt i følelser, relationer, behov og potentialer, og at lære, hvordan vi kan skabe balance i livet og i fællesskaber.

Når menneskekundskab bruges som grundlag for pædagogikken, skabes der en forebyggende ramme, hvor alle børn og unge får lige muligheder for at udvikle sig naturligt. De lærer ikke kun at kende deres styrker, ressourcer og talenter – de får også en dybere forståelse af deres egne trivselsbehov og læringspræferencer. På den måde bliver de bedre rustet til at navigere trygt i fællesskaber og håndtere livets op- og nedture.

Undervisning i det at være menneske

Behovet for at forstå sig selv

Det er nødvendigt at undervise i menneskekundskab i grundskolen. I dag mangler børn og unge viden om, hvordan de kan lytte til sig selv, forstå deres følelsesmæssige behov og aflæse kroppens signaler. Uden disse redskaber har de svært ved at passe på sig selv, bevare kontakten til deres naturlige følsomhed og navigere i fællesskabet. Dette har store konsekvenser for trivslen og identitetsudviklingen.

Der er en voksende erkendelse af behovet for at integrere undervisning i følelsesmæssig og social intelligens i grundskolerne. Forskning understøtter, at udvikling af disse kompetencer er afgørende for børns trivsel, identitetsdannelse og evne til at navigere i sociale fællesskaber.

Uden fokus på følelsesmæssig og social intelligens risikerer vi, at elever, især de sensitive, ikke udvikler de nødvendige færdigheder til at navigere i sociale sammenhænge. Dette kan føre til øget mistrivsel, lavere selvværd, overtilpasning og vanskeligheder med at håndtere stress og følelsesmæssige udfordringer.

Foreningen anbefaler

For at støtte alle elevers udvikling anbefales det at integrere undervisning i menneskekundskab i skolernes pensum. Dette kan omfatte:

  • Fokus på selvbevidsthed, selvregulering, empati og sociale færdigheder
  • Uddannelse af lærere i at genkende og støtte elevers følelsesmæssige behov
  • Skabelse af et læringsmiljø, der værdsætter mangfoldighed og understøtter elevernes følelsesmæssige udvikling

Ved at fokusere på hele mennesket kan vi skabe et læringsmiljø, hvor alle elever, uanset deres sensitivitet, har mulighed for at trives og udvikle sig optimalt.

Forskning understøtter behovet for menneskekundskab

Forskningen understøtter, at undervisningen i det at være menneske – herunder SEL, EQ, empati og selvregulering – er afgørende for børns trivsel, identitetsudvikling og evne til at navigere i sociale fællesskaber.

Resumé: Social-emotionel læring (SEL): Programmer, der fremmer SEL, har vist sig at forbedre elevers akademiske præstationer, reducere adfærdsproblemer og styrke deres mentale sundhed. Studier indikerer, at SEL-programmer kan øge elevers akademiske præstationer med op til 11 % sammenlignet med elever, der ikke deltager i sådanne programmer.

Kildelink: (Barshay, 2023)

Resumé: Følelsesmæssig intelligens (EQ): Udvikling af EQ hos både elever og lærere bidrager til bedre beslutningstagning, forbedret kommunikation og skabelse af støttende læringsmiljøer. Forskning viser, at lærere med høj EQ er bedre til at forstå og reagere på elevers følelsesmæssige behov, hvilket fremmer et positivt klassemiljø.

Kildelink: (Todmal, Rao, Gagare, 2023)

Resumé: Empati og selvregulering: Undervisning i empati og selvregulering kan hjælpe elever med at håndtere deres egne følelser og forstå andres perspektiver. Dette er essentielt for at forhindre overtilpasning og overstimulering, som ofte ses hos sensitive elever.

Kildelink: (Silke et al., 2024)

Inklusion i skoler

Det kan være en god idé, at man som lærer og team i den daglige planlægning af undervisningen reflekterer over, hvordan man kan skabe de bedste betingelser for de sensitive elever i det inkluderende fællesskab. Og hvordan man som skoleleder kan skabe strukturer, der sikrer trivslen for de ansatte og inkluderer eleverne ligeværdigt.

Inklusion for sensitive elever betyder ikke særbehandling, men at skabe fleksible rammer, der også gavner mange andre elever.

Hvordan skabes det bedste læringsmiljø?

Uddannelsen i menneskekundskab kan ikke stå alene. Skolens læringsmiljø må også tilpasses sanselige og følelsesmæssige behov for at kunne skabe en tilpas stimulering for både elever og ansatte. Der forskes derfor meget i, hvordan man kan skabe universelle rammer, der kan inkludere elever med et øget støttebehov på lige fod med de andre elever.

Det er vigtigt at understrege, at en stimulering ikke nødvendigvis er forbundet med negative tanker og følelser, men handler om, at et sensitivt nervesystem medfører, at der tages flere informationer ind, som dybdebearbejdes både kognitivt og følelsesmæssigt. Hvis der efter en stimulering ikke er den nødvendige tid, ro og forståelse for at få bearbejdet informationerne, kan der blive tale om en negativ overstimulering, som kan få de værste sider frem i den enkelte.

Foreningen står til rådighed med rådgivning i, hvordan der kan tilrettelægges rammer, der kan imødekomme trivslen blandt de ansatte og de sensitive elevers behov på lige fod med de andres. Det gør vi ud fra en tilgang, som vi kalder for ”Nødvendigt for nogle, men godt for alle”, da sensitive elever ikke kræver særhensyn, hvis rammerne er gunstige.

Det gode ved denne tilgang er, at det heller ikke medfører mistrivsel og udvikling af sensitivitet blandt andre elever. Høj sensitivitet er nemlig ikke kun et medfødt personlighedstræk. Det kan også udvikles som følge af påvirkninger fra barnets miljø.

Set ud fra et økonomisk perspektiv, vil det kunne betale sig at investere i løsninger, der gavner alle, frem for at skulle foretage individorienterede indsatser, der typisk er 2-6 gange så dyre som de almene.

Foreningen rådgiver om sensitivitet, menneskekundskab og universelle rammer

  • Lær hvordan skoler rummer sensitive børn og unge

  • Lær om menneskekundskab, forstå mennesker og forskellige måder at være i livet på

  • Lær hvordan rammerne i skoler dækker sensitive børn og unges behov

Vi rådgiver ud fra tilgangen ”Nødvendigt for nogle – men godt for alle”, da sensitive børn og unge ikke kræver særhensyn, hvis blot rammerne er gunstige.

Kontakt os