Skoler

Du er her: / / Skoler

Sensitivitet i skoler

Mødet med skolens hverdag kan være en stor mundfuld (stimulering) for mange børn, men især for de sensitive. Det er de elever, der enten af natur er mere sensitive end andre. Eller de elever som har udviklet en høj sensitivitet, som følge af at opholde sig i et utrygt og/eller sanseligt overstimulerende miljø.

I en almindelig folkeskoleklasse vil der i gennemsnit sidde ca. 8 elever, som er mere sensitive end resten af deres klasse. Du kender dem i skolen. Det er de elever, som vi i fortvivlelsens øjeblik kalder sårbare, nærtagende, sarte, langsomme, arrogante eller perfektionistiske.

Men det er også dem, som vi i de rette omgivelser ser blomstre med en utrolig kreativitet, medfølelse, videbegærlighed og for nogle af dem med en særlig høj begavelse. Det er dem, som vi på en eller anden udefinerbar måde fornemmer, har en mere følsom og dybsindig tilgang til livet end resten af skolens elever.

Overset eller misforstået i skolen

Sensitive elever bliver ofte overset eller misforstået i skolen. Det skyldes ofte begrænset kendskab til forskning, som viser, at sensitivitet er en naturlig neurodiversitet eller en naturlig reaktion på indtryk fra omgivelserne.

Velmenende tiltag for at inkludere disse elever i skolens fællesskab, har ikke altid den ønskede effekt. Mange bliver henvist til udredning, men sensitivitet er ikke en sygdom eller lidelse. Det er et grundtræk i personligheden eller en sensitivitet, som kan være opstået som følge af påvirkninger fra den enkeltes miljø.

Sensitive elever har et mere fintfølende nervesystem og reagerer derfor kraftigere på sanselig eller følelsesmæssig stimuli.

Kilde: (Aron, Aron & Jagiellowicz , 2012) – (Pluess, 2015)

At forstå sensitivitet som en naturlig variation frem for en lidelse understreger vigtigheden af at tilpasse læringsmiljøet. Fokus bør være på at skabe rammer, der reducerer overstimulering, fremmer ro og støtte, og som tager højde for elevernes behov. Et sådant miljø kan øge trivslen, styrke deltagelsen i skolefællesskabet og gøre det lettere for sensitive elever at lære og udvikle sig.

Vi støtter Trivselskommissionen – og går skridtet videre

”I de seneste år har der været en tendens til at sygeliggøre det almindelige. Nu er opgaven at almindeliggøre det sygeliggjorte. Vi må give de kommende generationer andre prismer, et andet sprog og andre perspektiver til at begribe sig selv med, ellers er de efterladt med et fladt diagnostisk begrebsapparat til at forstå dem selv i verden.” (Trivselskommissionen, 2025).

Citatet stammer fra Trivselskommissionens anbefalinger fra februar 2025. I foreningen arbejder vi aktivt for denne sag. Det gør vi, fordi vi ønsker at bidrage til at øge trivslen blandt skoleelever og fordi vi ønsker at almenmenneskeliggøre sensitiviteten og understøtte det hele menneskes naturlige udvikling.

Foreningen anbefaler, at menneskekundskab gøres til en obligatorisk del af skolesystemet og at rammerne i samfundet tilrettelægges ud fra tilgangen ”Nødvendig for nogle – men godt for alle”. Begge anbefalinger vil være en sund løsning på den senestes tids stigning i mistrivsel blandt skoleelever.

Nyere forskning inden for trivselsfremme på skoleområdet anbefaler at ”vi løfter blikket fra enkeltelever og anlægger et helhedssyn på trivsel, og at skolerne i deres arbejde med at fremme trivsel altid tager udgangspunkt i de konkrete elever i den konkrete skole” (Simovska og Primdahl, 2024). Trivsel handler ikke kun om at have det godt hele tiden, ”men mindst lige så meget om at kunne undersøge, forstå, anerkende og handle i forhold til de udfordringer, man står overfor i livet – og at der er mange ting i livet, der er svært. Set i det lys kan elever godt trives, selv om de oplever sorg eller anden modgang i livet, får dårlige karakterer i skolen eller har en psykiatrisk diagnose” (Simovska og Kousholt, 2021). Trivsel handler således også om at lære at tackle livets uundgåelige modstand, normalisere de mest typiske årsager til den subjektivt oplevede mistrivsel og at kunne give et andet sprog for disse udfordringer”.

Visualisering af Det udvidede trivselsbegreb, som er udviklet af professor i pædagogisk psykologi Venka Simovska og lektor i pædagogisk psykologi Dorte Kousholt (Simovska og Kousholt, 2021).

Menneskekundskab i skoler

Menneskekundskab handler om at forstå menneskets natur – at vi er ligeværdige, men kan være forskellige. Det indebærer indsigt i følelser, relationer, behov og potentialer samt viden om, hvordan mennesker naturligt regulerer sig, lærer og indgår i fællesskaber.

Når menneskekundskab anvendes som grundlag for pædagogikken, skabes der forebyggende rammer, som tager højde for menneskers forskellige naturgivne forudsætninger. Her får alle børn og unge mulighed for at udvikle sig i overensstemmelse med deres iboende potentialer. De lærer ikke blot at få øje på deres styrker, ressourcer og talenter, men også at forstå deres egne trivselsbehov, sansemæssige forudsætninger og læringspræferencer. Dermed bliver de bedre rustet til at navigere trygt i fællesskaber og møde livets op- og nedture med større selvforståelse og resiliens.

Undervisning i det at være menneske

Behovet for at forstå sig selv

Det er nødvendigt at undervise i menneskekundskab i grundskolen. I dag mangler børn og unge viden om, hvordan de kan lytte til sig selv, forstå deres følelsesmæssige behov og aflæse kroppens signaler. Uden disse redskaber har de svært ved at passe på sig selv, bevare kontakten til deres naturlige følsomhed og navigere i fællesskabet. Dette har store konsekvenser for trivslen og identitetsudviklingen.

Der er en voksende erkendelse af behovet for at integrere undervisning i følelsesmæssig og social intelligens i grundskolerne. Forskning understøtter, at udvikling af disse kompetencer er afgørende for børns trivsel, identitetsdannelse og evne til at navigere i sociale fællesskaber.

Uden fokus på følelsesmæssig og social intelligens risikerer vi, at elever, især de sensitive, ikke udvikler de nødvendige færdigheder til at navigere i sociale sammenhænge. Dette kan føre til øget mistrivsel, lavere selvværd, overtilpasning og vanskeligheder med at håndtere stress og følelsesmæssige udfordringer.

Foreningen anbefaler

For at støtte alle elevers udvikling anbefales det at integrere undervisning i menneskekundskab i skolernes pensum. Dette kan omfatte:

  • Fokus på selvbevidsthed, selvregulering, empati og sociale færdigheder
  • Uddannelse af lærere i at genkende og støtte elevers følelsesmæssige behov
  • Skabelse af et læringsmiljø, der værdsætter mangfoldighed og understøtter elevernes følelsesmæssige udvikling

Ved at fokusere på hele mennesket kan vi skabe et læringsmiljø, hvor alle elever, uanset deres sensitivitet, har mulighed for at trives og udvikle sig optimalt.

Forskning understøtter behovet for menneskekundskab

Forskningen understøtter, at undervisningen i det at være menneske – herunder SEL, EQ, empati og selvregulering – er afgørende for børns trivsel, identitetsudvikling og evne til at navigere i sociale fællesskaber.

Resumé: Social-emotionel læring (SEL): Programmer, der fremmer SEL, har vist sig at forbedre elevers akademiske præstationer, reducere adfærdsproblemer og styrke deres mentale sundhed. Studier indikerer, at SEL-programmer kan øge elevers akademiske præstationer med op til 11 % sammenlignet med elever, der ikke deltager i sådanne programmer.

Kildelink: (Barshay, 2023)

Resumé: Følelsesmæssig intelligens (EQ): Udvikling af EQ hos både elever og lærere bidrager til bedre beslutningstagning, forbedret kommunikation og skabelse af støttende læringsmiljøer. Forskning viser, at lærere med høj EQ er bedre til at forstå og reagere på elevers følelsesmæssige behov, hvilket fremmer et positivt klassemiljø.

Kildelink: (Todmal, Rao, Gagare, 2023)

Resumé: Empati og selvregulering: Undervisning i empati og selvregulering kan hjælpe elever med at håndtere deres egne følelser og forstå andres perspektiver. Dette er essentielt for at forhindre overtilpasning og overstimulering, som ofte ses hos sensitive elever.

Kildelink: (Silke et al., 2024)

Universelle rammer i skoler

Universelle rammer handler ikke om særhensyn, men om at skabe fleksible og gennemtænkte strukturer, som fra starten tager højde for menneskers forskellighed og dermed kommer mange elever til gavn.

Med dette afsæt kan det være en god idé, at lærere og teams i den daglige planlægning af undervisningen reflekterer over, hvordan rammerne kan tilrettelægges, så de understøtter forskellige måder at lære, sanse og deltage på – herunder også de sensitive elevers behov. Samtidig har skoleledelsen en central rolle i at skabe tydelige og bæredygtige strukturer, der understøtter både medarbejdernes trivsel og elevernes mulighed for at deltage på lige vilkår.

Hvordan skabes det bedste læringsmiljø?

Et godt læringsmiljø opstår, når undervisning, struktur og fysiske rammer er indrettet med forståelse for menneskets sanselige og følelsesmæssige natur. Uddannelse i menneskekundskab er et vigtigt fundament, men kan ikke stå alene. Skolens samlede rammer skal understøtte forskellige måder at lære, sanse og være i fællesskabet på.

Universelle rammer betyder, at variation tænkes ind fra starten. I praksis handler det blandt andet om:

  • Tydelige strukturer og forudsigelighed i hverdagen
  • Et tempo, der muliggør empati, nærvær og opbygning af trygge relationer mellem elever og voksne
  • Eanseligt afbalancerede læringsmiljøer, der tager højde for støjbelastning, mængden af sanseindtryk og variationer i tempo
  • Varierede undervisningsformer, der tager højde for forskellige læringspræferencer og giver plads til både fordybelse og samarbejde
  • Mulighed for pauser, ro og regulering

Et sensitivt nervesystem optager og bearbejder flere indtryk – ofte i dybden. Stimulering er ikke i sig selv et problem, men uden tid og ro til bearbejdning kan belastningen blive for stor og føre til overstimulering. Et sensitivt nervesystem optager og bearbejder flere indtryk – ofte i dybden. Stimulering er ikke i sig selv problematisk, men uden tid og ro til bearbejdning kan belastningen blive for stor og føre til overstimulering. Universelle rammer rummer fleksibilitet og plads til forskellighed, skaber balance mellem aktivitet og restitution og forebygger dermed mistrivsel.

Tilgangen kan sammenfattes ud fra princippet:

Nødvendigt for nogle – godt for alle.

Når rammerne er hensigtsmæssige, gavner de både sensitive elever og resten af elevgruppen – uden behov for særhensyn.

Foreningen tilbyder rådgivning og sparring om, hvordan skoler kan arbejde konkret med universelle rammer, der styrker både elevers læring og medarbejdernes trivsel. Samtidig er universelle løsninger økonomisk bæredygtige, da de forebygger behovet for senere, individorienterede indsatser.

Foreningen rådgiver om sensitivitet, menneskekundskab og universelle rammer

  • Lær hvordan skoler rummer sensitive børn og unge

  • Lær om menneskekundskab, forstå mennesker og forskellige måder at være i livet på

  • Lær hvordan rammerne i skoler dækker sensitive børn og unges behov

Vi rådgiver ud fra tilgangen ”Nødvendigt for nogle – godt for alle”, da sensitive børn og unge ikke kræver særhensyn, hvis blot rammerne er gunstige.

Kontakt os