Travle byrum med larm og uforudsigelige skift kan hurtigt blive overvældende for sensitive mennesker. Derimod skaber rolige rammer med grønne områder og overskuelighed trivsel og mulighed for deltagelse.
Når teknik- og miljøforvaltningens arbejde med byrum, institutioner, fritidstilbud og offentlige arealer tager højde for sensitivitet, gavner det ikke alene sensitive, men alle borgere.
Ved at skabe inkluderende miljøer, hvor sensitivitet ses som et vilkår, styrkes både livskvalitet, trivsel og borgernes aktive deltagelse i by- og samfundslivet. Små greb kan gøre en stor forskel – og bidrage til en by, hvor alle føler sig velkomne.
De små greb kan fx handle om:
Menneskekundskab handler om at forstå, hvordan mennesker påvirkes af deres omgivelser – og hvordan omgivelserne og borgerkontakten kan tilrettelægges, så flest muligt trives.
I arbejdet med teknik og miljø betyder det at tage højde for, at borgere oplever byrum, natur og fysiske rammer meget forskelligt og at de føler sig mødt, forstået og respekteret i dialogen med kommunen.
Når menneskekundskab og forståelse for sensitivitet inddrages i vores måde at mødes, kommunikere og samarbejde på, skabes et miljø, hvor alle kan føle sig set, hørt og respekteret. Det handler om at anerkende, at mennesker har forskellige behov og måder at opleve verden på, og at dette skal respekteres i alle former for relationer.
For sensitive mennesker er det vigtigt at blive mødt med åbenhed, empati og tålmodighed. Når vi forstår og værdsætter forskelligheder, opstår relationer præget af tillid, nærvær og tryghed. Det kan eksempelvis være gennem tilpassede mødeforløb, samtaler i mindre grupper eller skriftlig kommunikation, hvor alle får mulighed for at bidrage på en måde, der føles tryg og meningsfuld.
Gennem åben dialog og gensidig respekt kan vi skabe et fællesskab, hvor alle føler sig velkomne og kan bidrage med deres unikke kompetencer. Det er i mødet med forståelse for hinandens forskelligheder, at tillid og engagement vokser, og hvor individuel trivsel og personlig udvikling bliver en naturlig del af fællesskabet. Sensitivitet bliver dermed en styrke, der beriger vores fællesskab og skaber plads til alle.
Menneskekundskab i relation til teknik og miljø handler ikke blot om praktiske løsninger, men om at skabe inkluderende, omsorgsfulde og meningsfulde rammer for alle mennesker. Det indebærer en bevidst forståelse og empatisk dialog med borgerne, hvor der tages hensyn til forskelligheder og de særlige behov, som sensitive mennesker kan have. Når planlægning og borgerkontakt bygger på indsigt, respekt og indlevelse, opstår der miljøer, hvor alle – også de mest følsomme – kan føle sig trygge, værdsatte og deltage på lige vilkår. På den måde bliver menneskekundskab et vigtigt redskab til at styrke fællesskabet, fremme trivsel og sikre, at ingen bliver overset i udviklingen af vores omgivelser.
Borgerkontakten
I borgerkontakten betyder forudsigelighed og klar kommunikation meget. Når møder indkaldes i god tid, og dagsorden og varighed meldes tydeligt ud, kan borgerne forberede sig bedre.
Et enkelt og tilgængeligt sprog gør komplekse sager lettere at forstå, og digitale alternativer til fysisk fremmøde giver mere fleksibilitet.
Borgerinddragelsen
Borgerinddragelsen kan tilrettelægges, så flere føler sig trygge ved at deltage. Supplér store borgermøder med små gruppedialoger eller skriftlige høringsmuligheder, og vær tydelig om, hvordan input anvendes i den videre proces. På den måde oplever borgerne, at deres stemme har betydning, og flere kan tage del i udviklingen af deres lokalområde.
For de sensitive borgere kan mødet med kommunen og de fysiske rammer i byen være en udfordring.
Men med de rette principper kan vi skabe miljøer og processer, der giver tryghed og lige deltagelse – til gavn for alle.
Et centralt redskab er universelt design, som stammer fra arkitekturen. Grundtanken er, at vi ikke skal indrette miljøer ud fra et snævert billede af “den gennemsnitlige borger”, men i stedet skabe løsninger, der fungerer for flest mulige mennesker. Når venteområder, mødelokaler og byrum designes med god akustik, naturlig belysning, tydelig skiltning og mulighed for ro, bliver de både mere tilgængelige for sensitive borgere og mere behagelige for alle.
Også i den brede fysiske planlægning kan forvaltningen tage højde for sensitivitet. Grønne områder, stillezoner og trygge byrum med naturlige materialer og rolige farver kan reducere overstimulering. Overskuelige ruter og gennemtænkte trafikstrukturer gør det lettere at bevæge sig rundt, mens støjdæmpning og velovervejet belysning kan skabe balance i hverdagen.
Denne tilgang er på linje med Agenda 21, der sætter fokus på bæredygtig udvikling og ligeværdig tilgængelighed i det fysiske miljø. Når vi planlægger byrum, infrastruktur og grønne områder med menneskelig trivsel som en integreret del af bæredygtighed, bidrager vi både til social inklusion og til et mere robust og levende lokalsamfund.
Når teknik- og miljøforvaltningen bygger på principperne om universelt design og Agenda 21, kan der skabes mere tilgængelige, trygge og inkluderende rammer. Det styrker ikke blot sensitive borgeres trivsel, men gør hele kommunen til et sted, hvor alle kan føle sig set, forstået og hørt. Et godt miljø er et miljø, hvor alle kan trives.
Offentlige bygninger
I offentlige bygninger som f.eks. skoler, daginstitutioner og kulturhuse er det væsentligt at have fokus på at skabe et godt indeklima, da sensitive mennesker påvirkes kraftigere af sanseindtryk end andre – på godt og ondt.
Et godt indeklima er kendetegnet ved frisk luft, passende temperatur og luftfugtighed, samt minimal forekomst af støv og andre forurenende stoffer.
For sensitive personer kan det være afgørende at tage højde for faktorer som støj, lys og lugte, der kan påvirke deres velbefindende, men visuel støj er også væsentligt at forholde sig til.
Vi rådgiver ud fra tilgangen ”Nødvendigt for nogle – men godt for alle”, da sensitive mennesker ikke kræver særhensyn, hvis blot rammerne er gunstige.