Naturlig sensitivitet

Sensitivitet i samfundet

Sensitivitet er et personlighedstræk, som medfører, at mennesker bearbejder indtryk dybere og reagerer mere intenst på følelser, sociale signaler og omgivelser. Sensitive mennesker er ikke svage – de er sårbare på nogle områder, men samtidig ofte meget resiliente på andre. De rummer unikke styrker som empati, kreativitet, refleksion og en stærk søgen efter meningsfuldhed.

I et samfundsmæssigt perspektiv betyder det, at sensitive mennesker kan opleve udfordringer i miljøer præget af højt tempo, mange sanseindtryk, støj og præstationskrav. Men netop derfor er deres kompetencer også særligt værdifulde. Når samfundets institutioner, skoler og arbejdspladser anerkender sensitivitet og skaber plads til forskellighed på en inkluderende måde, kan det styrke trivsel, fællesskab og udvikling for alle.

Sensitivitet i et samfundsmæssigt perspektiv

Sensitivitet er endnu ikke anerkendt som et almenmenneskeligt vidensbegreb i vores kultur. Mange sensitive oplever derfor, at deres behov ikke forstås, og at de først får hjælp, hvis de udredes og tildeles en diagnose. Vores støttesystemer er i høj grad bygget op omkring diagnosetermer (EVA, 2023; Christensen & Kristiansen, 2021), og det betyder, at mennesker med naturlig sensitivitet ofte efterlades uden relevant vejledning eller støtte. For nogle bliver konsekvensen sygemeldinger med stress, depression, fysisk sygdom, funktionsnedsættelse og i yderste konsekvens førtidspension. For andre forveksles sensitiviteten med diagnoser, da sensitivitet er et diagnosekriterie inden for flere psykiatriske diagnoser så som ADHD og autisme.

Dette er paradoksalt, da forskning i miljøfølsomhed peger på, at trivsel i høj grad afhænger af samspillet mellem individ og omgivelser. Sensitive mennesker er ikke svage – de er blot mere påvirkelige over for miljøets kvalitet og kan blomstre i trygge, forudsigelige og anerkendende rammer (Greven et al., 2019). De er ofte de første til at mærke mistrivsel, men også de første til at pege på nødvendige forandringer, som kan gavne alle.

Derfor er der et presserende behov for at udvikle viden, lovgivning og praksis, der anerkender sensitivitet som en naturlig del af menneskelig forskellighed. At skabe plads til sensitive mennesker handler ikke om særbehandling. Det er en investering i et mere bæredygtigt, inkluderende og menneskeligt samfund, hvor alle kan trives.

Hvad siger forskningen om sensitivitet?

At være sensitiv er hverken en diagnose eller nødvendigvis et problem. Tværtimod kan det i mange tilfælde være en stor styrke, hvis man formår at tilrettelægge sit liv i overensstemmelse med sin sensitivitet og hvis samfundet anerkender og imødekommer de sensitives behov. (Aeron & Aeron, 1997).

Den amerikanske psykolog Elaine Aron introducerede i 1990’erne begrebet Highly Sensitive Person (HSP) og påviste, at sensitive mennesker registrerer flere stimuli af sanselig og følelsesmæssig karakter, som bearbejdes dybt (Aron & Aron, 1997).

Nyere forskning har vist, at sensitivitet findes i forskellige grader: ca. 25–30 % af befolkningen er højsensitive, 40–50 % er medium sensitive, mens 25–30 % er lavt sensitive (Lionetti et al., 2018).

Forskning viser også, at sensitivitet både kan være medfødt og miljøpåvirket. (Assary et al., 2020). Arv giver en biologisk disposition (ca. 40–50 %), mens miljøet afgør, hvordan den udfolder sig. I negative miljøer kan høj sensitivitet øge sårbarhed, men i støttende miljøer kan den blive en styrke – altså et samspil, hvor gener sætter rammen, og miljø former udfaldet.

Sensitive mennesker bliver hurtigere drænet i utrygge eller overstimulerende omgivelser. Men de rummer samtidig væsentlige styrker som empati, kompleks tænkning, kreativitet og evnen til tidligt at registrere ubalancer i sociale og organisatoriske systemer (Aron, 2008; Sand, 2024).

DOES modellen

Elaine Aron definerer det særligt sensitive personlighedstræk ud fra nogle kendetegn, DOES.

D = dyb refleksion
O = overstimulering
E = empati og emotionalitet
S = det subtile

Disse grundlæggende kendetegn danner basis for nogle typiske styrker, som vi møder hos sensitive mennesker.

D = dyb refleksion

Sensitive tænker dybt over tingene for at forstå alting i dybden og få indtrykkene til at give mening. Sensitive skal gerne kunne se en mening med ting for at føle sig godt tilpas.

O = overstimulering

Det er krævende at bearbejde så mange sanseindtryk og alle de tanker og følelser, de afføder. Derfor er der en forøget risiko for overstimulering. Det er en risiko, som heldigvis kan nedsætte væsentlig gennem den måde, den sensitive kan tilrettelægge sit liv på – når der er mulighed for det.

E = empati og emotionalitet

Empatien kan hænge sammen med, at senstive sanser andres behov, tanker og følelser stærkere end de fleste andre. Det kunne se ud som om, sensitive sanser med hjertet, hvor medfølelsen jo bor. Emotionaliteten giver et rigt følelsesliv. Sensitive reagerer følelsesmæssigt stærkt på det, de oplever. De opløftes af venlighed, skønhed og intelligens, og forstyrres af magtkampe, bagtalelse og sløseri. Uretfærdighed sanses også stærkt – måske i lyset af en iboende stærk retfærdighedssans – en sans for, hvad der er menneskeligt harmonisk og fair.

S = det subtile

Sensitive sanser det subtile, opfanger mange nuancer. Så er der igen meget, der skal bearbejdes og tænkes ind i sammenhænge.

Hvad skal politikere vide?

Politikere bør være opmærksomme på, at sensitivitet ikke er en lidelse, men et personlighedstræk.

Hvis rammerne er præget af overstimulering, hurtige skift og manglende pauser, risikerer mange sensitive at udvikle stress, angst eller depression. Det gør sensitivitet til et vigtigt forebyggelsesperspektiv særligt i sundheds- og socialpolitik, men også inden for andre forvaltningsområder.

Når samfundets strukturer indrettes med plads til forskellighed i måder at bearbejde og reagere på, kan sensitive mennesker trives og bidrage med værdifulde ressourcer som fx empati, kreativitet og helhedsforståelse.

Hvad skal pædagogiske fagpersoner vide?

Pædagoger, lærere, socialrådgivere og andre fagprofessionelle møder ofte sensitive børn og voksne, som kan have brug for små justeringer for at komme i trivsel. Det kan være roligere læringsmiljøer, tydelige strukturer og fleksible rammer, hvor den sensitive får mulighed for pauser og fordybelse.

Viden om sensitivitet kan hjælpe fagpersoner til at skelne mellem mistrivsel, der er situeret og betinget af miljøet, og deciderede psykiske lidelser. På den måde kan man undgå overdiagnosticering og samtidig give den nødvendige støtte.

Hvad skal psykologer og psykiatere vide?

For psykologer og psykiatere er det vigtigt at skelne mellem personlighedstræk og psykopatologi.

Sensitive mennesker kan i pressede perioder udvise symptomer, der ligner psykiske lidelser. Uden blik for sensitivitet er der risiko for at stille unødige diagnoser.

Forskning anbefaler, at miljøfølsomhed vurderes sammen med diagnostiske interviews og funktionsvurderinger, før en diagnose stilles (Greven et al., 2019). Behandling og støtte bør fokusere på selvindsigt, mestringsstrategier, tilpassede rammer og på at styrke de ressourcer, som sensitiviteten rummer.

Samfundet vinder gennem øget viden

Samfundet vinder ved at anerkende sensitivitet som en naturlig del af menneskelig variation.

Med øget viden hos politikere, fagfolk og i psykiatrien kan vi skabe systemer, der både forebygger mistrivsel og fremmer de styrker, som sensitive mennesker bringer ind i fællesskabet.

Sensitivitet og diagnoser

I dag fungerer diagnoser ofte som adgangsbillet til hjælp og støtte. Det betyder, at mange sensitive mennesker først får anerkendelse og støtte, når de udvikler mistrivsel, der kan diagnosticeres. Dette er en samfundmæssig udfordring, fordi det kan fastholde mennesker i sygdomslogikker frem for at give tidlig og forebyggende støtte.

Sensitivitet bør i højere grad ses som en risikofaktor og ressource på samme tid. En disposition, der kan føre til sårbarhed i belastende miljøer, men som også rummer betydelige styrker i de rette rammer.

Sammenfald mellem sensitivitet og ADHD

Undersøgelser peger på, at sensorisk sensitivitet og ADHD-træk kan være tæt forbundne. Også uden at man nødvendigvis har fået stillet en ADHD-diagnose. Det giver perspektiv på, hvordan sensitivitet kan opleves sideløbende med opmærksomheds- og hyperaktivitetsmønstre – og at der kan være en fælles psykologisk/dimensionel kerne. Det understøtter vigtigheden af at se sensitivitet som et kontinuerligt træk og ikke kun som en diagnose. (https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/33198048/)

Sammenfald mellem sensitivitet og alexitymi, autisme, depression og angst

Undersøgelser peger på, at sensorisk bearbejdning påvirker både personlighed og psykisk trivsel. Sensorisk sensitivitet er forbundet med højere åbenhed og samvittighedsfuldhed, men også med øget sårbarhed over for stress.
Sensorisk overfølsomhed er knyttet til højere niveauer af neuroticisme. Dette kan øge risikoen for angst, depression og følelsesmæssige udfordringer, herunder det, man kan kalde følelsesmæssig blindhed dvs. vanskeligheder med at identificere og regulere egne følelser.
Sensorisk undgåelse kan hæmme udforskning og sociale interaktioner og er relateret til lavere åbenhed, hvilket kan ligne nogle træk, der ses ved autisme.
https://www.sciencedirect.com/science/article/abs/pii/S0191886908001281

Sammenfald mellem sensitivitet og psykotiske lidelser

Forskning har undersøgt sammenhængen mellem sensorisk bearbejdning (sensory processing) og psykotiske lidelser, herunder skizofreni og psykose. Studier indikerer, at personer med høj sensorisk sensitivitet kan have øget følsomhed over for sensoriske stimuli, hvilket potentielt kan bidrage til udviklingen af psykose. Det er vigtigt at overveje disse sammenhænge i klinisk praksis for at identificere personer, der kan have brug for tidlig intervention og støtte.
https://pmc.ncbi.nlm.nih.gov/articles/PMC7345814/
https://link.springer.com/article/10.1007/s11469-024-01316-x

Sensitivitet og somatiske lidelser

Sensitive mennesker reagerer ofte stærkere på stressbelastning, smerter og kropslige reaktioner. Dette kan gøre kroppen mere modtagelig over for somatiske lidelser som f.eks. migræne, hjerteflimmer, mave-tarm-udfordringer, auto-immune sygdomme m.fl. Derudover antages sensitive mennesker at være mere udsatte for nervesygdomme, da sensitive har et mere fintfølende nervesystem, som oftere belastes.

Mange personer med fibromyalgi er overfølsomme over for sanseindtryk som lyd, lys og berøring, hvilket kan ligne symptomer på sensitivitet. Dette skyldes en øget følsomhed i hjernens smertesystem, kaldet central sensibilisering, hvor smertesignalerne forstærkes, og kroppens naturlige smertedæmpende mekanismer fungerer dårligt.

Sensitive bør derfor passe ekstra godt på deres immun- og nervesystem, som hænger sammen med mange lidelser og smerter. Mange patienter kender den velkendte spiral, hvor en lidelse fører til en ny lidelse, og det kan være svært at vende en nedadgående spiral til opadgående. Derimod mærker sensitive ofte hurtigere, når noget er galt og kan handle og dermed forebygge tidligt. Med de rette rammer – ro, restitution, støtte, mindre pres samt bevidsthed om egne særlige behov – kan modtagelighed for lidelser reduceres. Derved bliver sensitiviteten mere en styrke frem for en belastning.

For sensitive personer kan sensorisk overfølsomhed eller undgåelse øge risikoen for psykisk mistrivsel. Men samtidig kan forståelse og tilpasning af omgivelser styrke trivsel og mestring. Viden om disse sammenhænge kan hjælpe både fagfolk og samfundet med at skabe bedre inklusion, støtte og forståelse for sensitive mennesker. (Harrold A. et al., 2024)

Find gode råd om hvordan forskellige ORGANISATIONER kan møde sensitive mennesker