Trivselsfremme

Du er her: / / Trivselsfremme

Fra mistrivsel til trivsel

Ønsker om trivselsfremme opstår, fordi mistrivsel er blevet et stigende problem i vores samfund, hvor sensitive børn, unge og voksne rammes ofte særligt hårdt. Når rammerne ikke tager højde for forskellighed, kan det føre til stress, angst, lavt selvværd, ensomhed, psykisk lidelse, sygdom og eksklusion.

Ud over at ramme den enkelte bidrager mistrivsel også til øget ulighed, polarisering og svækket social sammenhængskraft – en udvikling, der på sigt udfordrer hele samfundets bæredygtighed. Men med forståelse for sensitivitet og menneskets natur samt fokus på inkluderende fællesskaber kan vi trivselsfremme og vende mistrivsel til trivsel – til gavn for både den enkelte og samfundet.

Menneskekundskab og universelle rammer – styrker trivslen i samfundet

Hvordan trivsel forstås, afhænger af perspektivet: Nogle ser det som et individuelt problem, andre som et resultat af samfundets strukturer, økonomi eller kultur. Trivselskommissionen peger på behovet for et nyt sprog, der kan hjælpe mennesker til at forstå sig selv og hinanden på måder, som rækker ud over det diagnostiske.

“I de seneste år har der været en tendens til at sygeliggøre det almindelige. Nu er opgaven at almindeliggøre det sygeliggjorte. Vi må give de kommende generationer andre prismer, et andet sprog og andre perspektiver til at begribe sig selv med, ellers er de efterladt med et fladt diagnostisk begrebsapparat til at forstå dem selv i verden.” (Trivselskommissionen, 2025).

Citatet stammer fra Trivselskommissionens anbefalinger fra februar 2025. I foreningen arbejder vi aktivt for denne sag. Det gør vi, fordi vi ønsker at bidrage til at øge trivslen i samfundet, og fordi vi ønsker at almenmenneskeliggøre sensitiviteten og understøtte det hele menneskes naturlige udvikling.

Trivsel handler ikke kun om at have det godt hele tiden, “men mindst lige så meget om at kunne undersøge, forstå, anerkende og handle i forhold til de udfordringer, man står overfor i livet – og at der er mange ting i livet, der er svært” (Simovska & Kousholt, 2021).

Trivsel handler således også om at lære at tackle livets uundgåelige modstand, normalisere de mest typiske årsager til den subjektivt oplevede mistrivsel og at kunne give et andet sprog for disse udfordringer.

Her spiller menneskekundskab og idéen om det hele menneske en afgørende rolle. Når vi giver mennesker viden, sprog og mod til at være sig selv, skaber vi et fundament, hvor trivsel ikke blot handler om at undgå kriser, men om livsduelighed, relationer og selvforståelse.

Samfundet bør indrettes, så det favner alle uanset personlighed. Mennesker frem for maskiner bør sætte retningen. Det er netop tanken bag konceptet om universelle rammer: at skabe inkluderende strukturer, der understøtter trivsel, læring og udvikling på tværs af forskelligheder. Når vi kombinerer menneskekundskab med universelle rammer, åbner vi for et samfund, hvor sensitive mennesker kan udfolde deres styrker – og hvor mangfoldighed ses som en ressource, der styrker fællesskabet som helhed.

Det udvidede trivselsbegreb

Nyere forskning inden for trivselsfremme peger på nødvendigheden af et helhedsorienteret blik. Trivsel kan ikke forstås som et isoleret individuelt anliggende, men må ses i lyset af sociale fællesskaber, strukturelle rammer og de kulturelle normer, vi lever under. Forskning fremhæver, at trivsel opstår i spændingsfeltet mellem det personlige og det kollektive: mellem individets ressourcer og sårbarheder og de muligheder, som samfundet stiller til rådighed.

Dette udvidede trivselsbegreb rummer derfor både det enkelte menneskes indre liv, dets relationer til andre, samt de omgivelser og rammer, der gør trivsel mulig. Det betyder, at arbejdet med trivsel ikke kun kan handle om forebyggelse af sygdom eller hurtig tilbagevenden til præstation – men om at skabe bæredygtige livsbetingelser, hvor mennesker kan vokse, fejle, lære og være hele.

I det lys er menneskekundskab og universelle rammer ikke blot redskaber, men nødvendige fundamenter. De giver os både sproget og strukturerne til at bygge en fremtid, hvor trivsel forstås som mere end fravær af mistrivsel – men som livsduelighed, samhørighed og mulighed for at udfolde sig som menneske.

Det politiske ansvar for trivsel og inklusion

At skabe et samfund, hvor alle føler sig set, hørt og respekteret, er et fælles ansvar, der også må tages politisk.

Det kræver, at vi bevæger os væk fra en traditionel, ensrettet markedsøkonomi, der ofte prioriterer forbrug, hurtig vækst og BNP som mål for velstand. Denne model kan bidrage til øget stress, præstationspres og fremmedgørelse – følelser, der især kan ramme sensitive mennesker, som har behov for mere ro, forståelse og dybde i relationerne.

Fra lineær til cirkulær økonomi og helhedssyn

Den lineære økonomi skaber et samfund, hvor hastighed og konstant vækst står i centrum, men dette kan føre til en følelse af at være fremmed for sig selv og omgivelserne. Sociologen Hartmut Rosa beskriver denne tilstand som en form for fremmedgørelse, hvor man føler sig løsrevet fra sin egen verden og relationerne omkring sig (Rosa, 2021).

For sensitive mennesker kan denne følelse af fremmedgørelse være særligt udfordrende, fordi deres oplevelse af verden ofte er mere intens og kræver større forståelse.

Som alternativ til denne ensidige tilgang bør vi tænke mere helhedsorienteret og skabe et samfund, der værdsætter mangfoldighed og støtter menneskers unikke behov. Det indebærer at omfavne et cirkulært økonomisk system, der bygger på principper om bæredygtighed, genanvendelse og respekt for både mennesker og miljø – en model, der prioriterer kvalitet frem for kvantitet, og hvor trivsel står i centrum.

WHO og Sundhedsstyrelsen definerer mental sundhed som en tilstand af velbefindende, hvor en person kan udfolde sine evner, kan håndtere dagligdagens udfordringer og stress samt indgå i fællesskaber med andre mennesker. Trivsel har afgørende betydning for livskvalitet og helbred.