Universelle rammer

Foreningen arbejder for at skabe universelle rammer i samfundet, som sikrer en fælles grundstruktur og lige vilkår for alle.

Universelle rammer mindsker behovet for særforanstaltninger og forebygger stigmatisering, fordi alle bruger de samme grundlæggende strukturer – men alle får stadig mulighed for at agere og udvikle sig på måder, der passer til dem.

Samtidig rummer universelle rammer en økonomisk fordel: Ved at tænke helhedsorienteret og trække på principper fra cirkulær økonomi skabes løsninger, der er bæredygtige på lang sigt, sparer ressourcer og giver bedre udbytte for både mennesker, organisationer og samfund.

Nuværende velfærdssystemer passer ikke til fremtidens udfordringer

Ifølge Hilary Cottam, internationalt anerkendt social iværksætter, er flere og flere blevet opmærksomme på, at de eksisterende velfærdssystemer ikke passer til fremtidens udfordringer. Hun peger på, at systemerne i nogle tilfælde hæmmer os mere, end de hjælper (Cottam, 2024).

Velfærdsstaten var revolutionerende, da den skabte tryghed, uddannelse og boligforhold for tusindvis af mennesker. Men i dag er den blevet et omfattende og dyrt system, der primært administrerer behov og risici. Instrumentaliserede processer i den offentlige sektor – bygget på en snæver, normativ forståelse af, hvordan mennesker bør fungere – kan blive et reelt benspænd, når sensitive børn og voksne har brug for hjælp til at finde tilbage i trivsel. Nogle familier hænger fast i systemet, som godt nok opfylder deres behov, men uden at styrke deres evne til selvhjulpenhed og udvikling (Cottam, 2022).

I dag fungerer psykiatriske diagnoser ofte som den eneste adgangsbillet til støtte og forståelse. Forslag om at bevæge sig væk fra diagnosesystemet kan derfor nemt blive misforstået som et forsøg på at bagatellisere lidelse eller fratage mennesker den nødvendige hjælp i deres sværeste stunder. Men det er ikke tilfældet.

Tværtimod kan en mere almenmenneskelig tilgang til psykisk mistrivsel være et vigtigt skridt mod inklusion. Når vi anerkender, at mistrivsel ofte har rødder i livssituationer og omgivelser – og ikke kun i individets hjerne – kan vi skabe nye rammer, hvor mennesker får støtte til at rejse sig, finde ressourcer i sig selv og igen opleve deltagelse og fællesskab.

Universelle rammer betyder, at støtte og forståelse er tilgængelig for alle, uden at man først skal gennem en lang diagnosticeringsproces. Det handler om at skabe betingelser, hvor også sensitive mennesker kan trives, udvikle sig og deltage aktivt i fællesskabet – ikke på trods af, men med deres særlige måde at sanse og forstå verden på.

Helhedsblik på trivsel

Et helhedsblik på trivsel betyder at se mennesket som en helhed fremfor kun at fokusere på enkelte symptomer eller adfærd. For sensitive mennesker er dette særligt vigtigt, da de ofte reagerer stærkere på både følelsesmæssige og sanselige indtryk.

Ved at tage udgangspunkt i helheden kan vi skabe rammer og støtte, der anerkender sensitivitet som en ressource, styrker trivsel og giver mulighed for personlig udvikling, læring og deltagelse i fællesskaber.

Universelt design

I Foreningen arbejder vi for, at rammerne omkring børn, unge og voksne understøtter hele mennesket.

Vi tror på, at trivsel og udvikling bedst fremmes gennem en helhedsorienteret tilgang, hvor både følelser, sanser, sociale relationer og omgivelser inddrages.

Vi fremmer universelle løsninger, hvor institutioner, skoler, uddannelser, arbejdspladser og samfundet generelt er designet til at rumme forskellighed og styrker hos alle. I stedet for at fokusere på individulle symptomer eller adfærd ser vi på de subjektive, kontekstuelle, organisatoriske og pædagogiske faktorer, der kan fremme trivsel og personlig udvikling. Denne tilgang er i tråd med nyere forskning i trivselsfremme (Simovska & Kousholt, 2024).

Målet er inkluderende fællesskaber, hvor sensitivitet og diversitet anerkendes som ressourcer, og hvor alle kan handle og navigere i overensstemmelse med deres egne styrker og behov. Ved at tilrettelægge rammerne ud fra et universelt design, bliver samfundet mere tilgængeligt, fleksibelt og kompatibelt med forskellige måder at være menneske på, hvor alle får mulighed for at trives naturligt – også de sensitive.

Foreningen mener, at omsorg, forståelse og anerkendelse bør være tilgængelig fra begyndelsen og at trivsel skal ses i et helhedsorienteret perspektiv.

Naturen som neutral zone

For mange særligt sensitive mennesker er naturen mere end blot et smukt bagtæppe – den er et frirum, hvor sanserne kan finde ro, og hvor krop og sind kan genopbygges. Når vi træder ud i naturen, sænkes tempoet, og den konstante strøm af indtryk fra hverdagen bliver mindre krævende. Derfor kan naturen blive en værdifuld ressource, når vi tilrettelægger universelle rammer.

Inklusion handler nemlig ikke kun om at give mennesker en plads i systemer eller fællesskaber, men også om at skabe rammer, hvor de kan trives og bidrage med deres særlige styrker. Her spiller naturen en vigtig rolle. Den fungerer som en neutral zone – uden krav, præstationer eller standarder for, hvordan man skal være.

I naturen kan sensitive mennesker opleve en særlig form for frihed. De kan føle sig fuldt inkluderede, blot ved at være til stede.

Foreningen anbefaler

Et design, der rummer fleksibilitet og flere valgmuligheder, så enhver kan finde den løsning, der passer til egne specifikke behov.
Et design, der tager højde for menneskers grundlæggende sanselige og følelsesmæssige behov, så vi kan skabe sanseligt berigende miljøer, hvor vi kan føle os godt tilpasse og have oplevelsen af at være inkluderet ligeværdigt i samfundet.

Et design, der vægter helhedstænkning, cirkulær økonomi, mangfoldighed og ligeværdighed. Dette er ikke kun nødvendigt for sensitive mennesker, men godt for os alle.
Et design, der skaber rum for ægte møder. Det, der kan skabe reel forandring i samfundet, er meningsfulde relationer, hvor vi mødes omkring et “fælles tredje”. Her flyttes fokus væk fra diagnoser, roller og magthierarkier – og i stedet opstår en ligeværdig relation, hvor mennesker deler noget, der er meningsfuldt. Et fælles tredje åbner for nærvær, tillid og samhørighed. Det er her, forskelligheder bliver en styrke, og hvor sensitivitet, empati og mangfoldighed får plads til at blomstre.