Med udgangspunkt i sin egen livshistorie undersøger psykolog og forfatter Oliver Tonning sammen med publikum, hvad neurodiversitet er, og hvem der betegnes som neurodivergente. I foredraget præsenterer Oliver neurodiversitet som et udtryk for almindelig menneskelig forskellighed – ikke sygdom. I forhold til kobling til særlig sensitivitet, vil Oliver argumentere for, at særlig sensitivitet ER en neurodivergens. Neurodiversitet indeholder nemlig meget mere end ADHD og autisme. Det er en radikal ny måde at se neurokognitive forskelle på.
