Sensitivitet

At være sensitiv

At være mere sensitiv end flertallet betyder, at man har et mere fintfølende nervesystem og bearbejder sanselige og følelsesmæssige indtryk på et dybere plan end andre. Det er ikke en diagnose, men et personlighedstræk, som ikke kræver behandling, men derimod forståelse og anerkendelse (Acevedo et. al., 2014).

Sensitivitet går på tværs af flere psykiatriske diagnoser og er ét ud af flere symptomer på f.eks. ADHD og ASF. Forskning viser, at 30 % af befolkningen er mere sensitive end andre (Lionetti et al., 2018).

Betegnelser

Vi bruger forskellige betegnelser: Sensitiv, Højsensitiv, Sansestærk eller Særligt sensitiv.

“Særligt sensitiv” er opstået i forbindelse med oversættelse af Elaine Arons bøger om “Highly Sensitive Person”. Desværre fik det en lidt negativ klang, både fordi det blev knyttet sammen med sårbarhed, og fordi man ikke skal være ’noget særligt’. Forskellige forfattere og fagpersoner søgte derfor efter mere neutrale og rammende betegnelser. Elaine Aron har selv overvejet betegnelsen ’highly responsive’ som et mere neutralt navn. Sensitive mennesker responderer netop kontinuerligt – bevidst eller ubevidst – på ydre og indre stimuli i større udstrækning, end de fleste andre.

At være sensitiv er IKKE en diagnose, fordi en passende grad af stimulering IKKE vil medføre mistrivsel – Når mistrivsel opstår, skyldes det ofte overstimulering

Fakta

30% højsensitive, 40% mellem, 30% lav
Kvinder 50% / Mænd 50%
Introverte 70% / Ekstroverte 30%
Sensitivitet kan være genetisk eller miljømæssigt baseret
Sensitive påvirkes stærkere af indre og ydre miljø

Medfødt eller påvirket fra omgivelserne

Sensitivitet kan være medfødt, men man kan også udvikle en sensitivitet på baggrund af sanselige og følelsesmæssige stimuli fra omgivelserne.

At være sensitiv kan både være en styrke i livet og skabe visse udfordringer.

Styrker hos sensitive

Et stærkt sanseapparat
God observationsevne
Stor empati og et venligt væsen
Høj etik og stor retfærdighedssans
Høj kvalitetssans
Et rigt indre liv, en levende forestillingsevne, ofte visionære tanker
Evnen til at få idéer og se muligheder for konstruktive løsninger
Evnen til at koncentrere sig dybt – især uden forstyrrelser
Evnen til at reflektere, at tænke over og lære af hændelser

Sensitive glæder sig over og falder til ro ved det, der er ægte, kærligt, smukt, fantasifuldt, intelligent og ikke mindst meningsfuldt.

Sensitive har ikke patent på ovenstående styrker. Men egenskaberne gælder ofte for sensitive i udpræget grad, som er det hjerteblod, at tingene får en høj kvalitet eller at uretfærdighed ikke skal gå upåagtet hen. Empatien kan være så stor, at den overskygger den sensitives oplevelse af egne behov.

Styrkerne skal afbalanceres, for at vedblive med at være styrker. Det kan være arbejdspunkter, når man først er bevidst om sammenhængen.

Udfordringer hos sensitive

Det sensitive nervesystem arbejder på højtryk for at bearbejde ekstremt mange indtryk, og det risikerer derfor jævnligt at blive overbelastet. Det betyder, at en sensitiv hurtigt kan blive udmattet, overgearet eller irritabel.

Sensitive kan ’overvældes’ af summen af lys, lyde, lugte, samt andres og egne tanker og følelser. Derfor lider de i særlig grad under støj, forurening, ufred og uretfærdighed.

Modsatrettede behov

En del af de sensitive mennesker er såkaldt nyhedssøgende sensitive (High-Sensation Seeking, HSS). De trives med at møde nye mennesker og opleve ikke-rutineprægede ting, hvor tempoet kan være højt – og de har samtidig det sensitive nervesystem med behov for ro. Disse modsatrettede behov kan være et stort dilemma.

Følelsen af at være anderledes

Mange sensitive vokser op med en følelse af at være anderledes. Ofte genkender de ikke sig selv i omgivelsernes reaktioner, hvilket kan skabe usikkerhed og en følelse af at være forkert.

Stimuli

Sensitive mennesker bearbejder indtryk dybere end de fleste, og derfor spiller mængden og typen af stimuli en afgørende rolle for deres trivsel. Hverdagens lyde, lys, lugte, sociale signaler og stemninger kan opleves intenst og hurtigt føre til overbelastning, hvis stimuli bliver for mange eller for stærke.

Samtidig kan netop denne følsomhed være en styrke. Sensitive opfanger nuancer, detaljer og stemninger, som andre let overser. De kan blive berørte af kunst, natur eller relationer og opleve dybe øjeblikke i mødet med positive stimuli.

Balancen mellem overstimulering og berigende sanseindtryk er central. Ved at kende sine egne grænser og skabe rammer med passende stimuli – fx gennem pauser, natur eller meningsfulde aktiviteter – kan sensitive mennesker beskytte deres energi og samtidig dyrke de øjeblikke, hvor sensitiviteten bliver en gave.

Stimuli og nervesystemet

Nervesystemet er kroppens kommunikations-netværk, der består af hjernen, rygmarven og nerverne. Det opdeles i det centrale nervesystem (CNS) og det perifere nervesystem (PNS). Nervesystemet modtager, bearbejder og reagerer på stimuli fra både omgivelserne og kroppen selv.

Ydre stimuli som fx lys, lyd og temperatur, påvirker sanseorganerne, som sender signaler til hjernen for fortolkning og reaktion.
Indre stimuli som fx smerte, hormoner og følelser, regulerer kroppens funktioner og velvære.

Samspillet mellem disse stimuli gør nervesystemet afgørende for både vores overlevelse og tilpasning til omgivelserne.

Balancen mellem stimuli og bearbejdning

Personlighedstrækkets styrker står stærkest frem, når det sensitive menneske har tilstrækkelig balance mellem stimuli og bearbejdning.
Det drejer sig om over tid at blive tilpas stimuleret i sin dagligdag og ikke have hverken for få stimuli (så keder nervesystemet sig) eller for mange stimuli. Dette gælder for alle personlighedstræk, men grænserne er forskellige.

Også sensitive mennesker kan ’klare’ overstimulering i en periode. Bare der derefter er mulighed for ro fra nye stimuli i en periode. Et par eksempler: En arbejdskrævende projektperiode afløses af en periode med mere regenererende aktiviteter. Deltagelse i en fed fest – med plads til at ligge brak næste dag.

En periode med overstimulering kan være kortere eller længere, før den sensitives nervesystem siger fra i form af ubehag, fysiske skavanker eller stress. Det afhænger af, hvor meget ’ro’ der i forvejen er sat ind på kontoen, fx i form af små løbende oaser med ro i løbet af en dag eller uge.

Når nervesystemet overbelastes

Overbelastning af nervesystemet medfører, at de kognitive evner nedsættes midlertidigt, og at den sensitive kan blive udmattet, overgearet eller irritabel. Det er summen af stimuli, der gør forskellen.

Sensitive kan ’overvældes’ af lyde, lys, lugte eller andres og egne tanker og følelser. Så er der brug for tilbagetrækning fra stimuli, hvor de kan bearbejdes uden, at der hele tiden kommer nye stimuli. Det er derfor, de lange skoledage med megen variation og lidt tid alene er så krævende for de sensitive børn. De får stimuli konstant.

Hvis en del af årsagen til overstimulering er psykiske stimuli på grund af fx dårligt arbejdsmiljø eller konflikter i familien, er det selvfølgelig vigtigt, at årsagerne kan bearbejdes, så overstimuleringen ikke fortsætter i det uendelige.

Stimulering i psykologisk forstand

“Stimulering er hvad som helst, der vækker nervesystemet, fanger dets opmærksomhed, får nerverne til at afsende endnu en portion af de små elektriske ladninger, de bærer på. Vi tænker som regel på stimuli som noget, der kommer udefra. Men selvfølgelig kan stimulering også komme fra vores krop (såsom smerte, muskelspænding, sult, tørst eller seksuelle følelser) eller som erindringer, fantasier, tanker eller planer. (…)
Det er vigtigt ikke at forveksle stimulering med frygt. Frygt og angst skaber stimulering, men det gør andre følelser også, deriblandt glæde, nysgerrighed eller vrede. Vi kan også blive overstimulerede bag halvt bevidste tanker eller lave niveauer af ophidselse (arousal), som ikke skaber en tydelig følelse”.

Personlighedstræk er lejret i et menneskes gener. Derfor kan man ikke beslutte sig for ikke at være særligt sensitiv. Heldigvis kan man finde strategier og rutiner, der hjælper til at at håndtere de stærke sanseindtryk bedre. En dyb selvaccept og omgivelsernes forståelse støtter denne proces.

Elaine N. Aron, Særligt sensitive mennesker, Borgen, 1. udg. 2008

På forkant med energi-regnskabet

Den sensitive medarbejder eller elev har helt praktisk, brug for overblik og indflydelse.

Hvor ligger ugens udfordringer? Hvad er det, der forventes af mig? Hvilke muligheder har jeg for at lægge pauser ind? Hvordan fjerner jeg unødvendige stimuli?

Headset kan fx være en uvurderlig hjælp, når man skal fordybe sig. Heldigvis er de efterhånden accepteret mange steder. På tilsvarende måde er det godt, hvis man ser afslappet på, at en sensitiv vælger at holde sin frokostpause for sig selv. Jo mindre normpres og jo mere fleksibilitet, jo bedre kan man finde løsninger, der tager højde for alle.

Vantage sensitivity

Begrebet “vantage sensitivity” er udviklet af Michael Pluess, som er en schweizisk-britisk udviklingspsykolog og professor, der er kendt for sit banebrydende arbejde med miljømæssig sensitivitet og udviklingsmæssig plasticitet. Hans forskning har haft stor indflydelse på forståelsen af, hvordan mennesker reagerer forskelligt på både positive og negative oplevelser.

Vantage sensitivity er et psykologisk begreb, der tilføjer en vigtig nuance til et udviklingspsykologisk perspektiv på HSP som personlighedstræk. Grundtanken er, at nogle mennesker ikke kun generelt er sensitive – de er også særligt modtagelige for positive påvirkninger.

Hvis du er vantage sensitiv, betyder det:

Du påvirkes ekstra positivt af trygge relationer
Du udvikler dig markant i støttende miljøer
Anerkendelse og omsorg “virker dybere” hos dig
Du kan blomstre mere end gennemsnittet, når rammerne er gode

For personer med HSP kan dette perspektiv være styrkende:

Sensitivitet er ikke kun en sårbarhed ift. at blive overstimuleret – det kan også være en særlig evne til at vokse, når omgivelserne er positive og støttende. Denne viden kan være afgørende for at en sensitiv person kommer til at trives – i børnehaven, i skolen, på arbejdsmarkedet, i familie eller på studiet og er derfor særlig henvendt til fagprofessionelle i disse kontekster – eller forældre og partnere til sensitive mennesker.

Mange HSP’er har fået fortalt – direkte eller indirekte – at de er “for sarte”. Vantage sensitivity vender perspektivet: Måske er du ikke for følsom. Måske har du et nervesystem, der responderer stærkere på støtte, kærlighed og udviklingsmuligheder.

Vantage sensitivity er altså en potentiel accelerator for trivsel.

Det kan derfor betyde, at det vigtigste for dig som sensitivt menneske – ikke handler om at “blive mindre sensitiv” – men at skabe de rette rammer omkring dig for at optimere din trivsel.

(Pluess, M., & Belsky, J., 2013)

Forståelse fra omgivelserne

Sensitive mennesker har et dybt behov for at føle sig set og forstået. Når deres reaktioner eller behov ikke bliver taget alvorligt, kan de let komme til at føle sig misforstået eller forkerte. Forståelse fra omgivelserne betyder derfor meget – det skaber tryghed, plads til at være sig selv og mulighed for at bruge sensitiviteten som en styrke.

Når familie, venner eller kolleger møder den sensitive med åbenhed og respekt, bliver forskelligheder en ressource frem for en barriere.

Undgå tabu

Forskning viser, at sensitive profiterer ekstra af en opvækst og en hverdag med forståelse og anerkendelse.

Sensitivitet er dog mange steder et tabu, som gør at sensitive mennesker ofte pakker følelserne væk, maskerer sig og forsøger at please andre og ikke gøre et stort nummer ud af sig selv. Derved glemmer mange sensitive at stå op for sig selv og sætte grænser. Og det bliver pludselig svært at acceptere sine behov for pauser og afskærmning fra stimuli og at blive respekteret og taget alvorligt – både af pårørende, hos lægen, i jobcentret, på arbejdspladsen osv.

Vær åben og fleksibel

Omgivelsernes forståelse er så vigtig. Hvis omgivelserne forstår, hvordan sensitive oplever verden – at de ikke tror at sensitive bare skaber sig eller at alting drejer sig om dem – så kan man ofte sammen undersøge udfordringerne og finde nye, gode løsninger.

Omgivelserne kan bidrage til, at balancen mellem stimuli og tilbagetrækning kan opretholdes ved at være åbne og fleksible i forhold til nye måder at gøre ting på.

Skal en ikke-sensitiv kunne forstå, hvordan en sensitiv oplever verden?

Nogle mennesker kan bare ikke forstå den stærke sansning som sensitive mennesker formår. En udvej kan være at tro på det, som den sensitive siger uden at mistænkeliggøre det – og derefter forholde sig løsningsorienteret. Det er selvfølgelig tilladt at spørge uddybende – så kan man komme langt.

Fordomsfri forståelse

Det betyder meget, at sensitive mennesker oplever at blive forstået fordomsfrit – især i følgende situationer:

Når de kommer hos lægen, hos en psykolog eller psykoterapeut
Når de skal tale med deres børns pædagoger eller lærere
Når der skal samarbejdes på arbejdspladser

Ved at give plads og ved at respektere at mennesker kan opleve verden forskellig kan problemer minimeres. Sensitive kan også have vanskeligheder med at forstå, at andre ikke sanser det samme, som de selv gør. Der er brug for åbenhed og forståelse begge veje. En fælles forståelse giver den bedste basis for en god relation og/eller et godt samarbejde.

30%

LAV SENSITIVE

40%

MELLEM SENSITIVE