At tage en uddannelse er en vigtig og spændende tid fyldt med læring, nye relationer og personlige udviklingsmuligheder. For sensitive unge og voksne kan uddannelseslivet dog både være en styrke og en udfordring.
Mange sensitive studerende oplever, at de fordyber sig intenst, arbejder grundigt og ofte har en stærk indlevelsesevne. Altsammen noget som kan være en stor ressource i studiemiljøet. Men samtidig er der mange indtryk at forholde sig til. Store klasser, gruppearbejde, krav om præstation og et højt tempo – kan virke overvældende og skabe behov for pauser, struktur og ro.
Når der i uddannelsesmiljøet tages hensyn til sensitivitet, kan der skabes bedre muligheder for trivsel og læring. Det kan handle om tydelige rammer, fleksibilitet og adgang til rolige studiemiljøer. Det kan også handle om anerkendelse af forskellige måder at lære og bidrage på.
Med de rette rammer kan sensitive studerende bedre gennemføre en uddannelse. De rette rammer kan også bringe deres særlige kvaliteter i spil – såsom kreativitet, empati og evnen til at se nuancer, som andre måske overser.
Naturlig sensitivitet er ikke integreret i lovgivningen
Forskningen, der almenmenneskeliggør sensitivitet, som en naturlig neurodiversitet eller konsekvens af miljøpåvirkninger, er ikke integreret i lovgivningen, i det offentlige sundhedssystem og i de offentlige praksisser.
Det betyder, at sensitive elever og studerende ikke altid bliver forstået og mødt i deres behov for at opholde sig i sanseligt berigende omgivelser og opleve forudsigelighed, psykologisk tryghed, tid til fordybelse og et socialt tilhørsforhold med de andre under deres uddannelse.
Sensitive elever og studerende mistrives derfor i højere grad end andre, der ikke er lige så modtagelige over for følelsesmæssige og sanselige indtryk.
Det udvidede trivselsbegreb
Nyere forskning inden for trivselsfremme anbefaler, at vi forholder os helhedsorienteret, kontekstrettet og dynamisk fremfor at se mistrivsel som en iboende og fast problematik.
Trivsel rummer både subjektive, kontekstuelle, organisatoriske og pædagogiske aspekter og skal forstås således, at den enkelte både har behov for at befinde sig godt til rette inden for de fysiske og strukturelle rammer, føle et socialt tilhørsforhold med andre, opleve at have handlekraft og opleve at kunne være og blive sig selv (Simovska og Kousholt, 2021). Disse 4 aspekter eller behov er grafisk udtrykt i nedenstående figur, som rummer ”Det udvidede trivselsbegreb”, der er udviklet af professor i pædagogisk psykologi Venka Simovska og lektor i pædagogisk psykologi Dorte Kousholt.
Visualisering af Det udvidede trivselsbegreb, som er udviklet af professor i pædagogisk psykologi Venka Simovska og lektor i pædagogisk psykologi Dorte Kousholt (Simovska og Kousholt, 2021)
Politisk pres om akademisk uddannelse
Den politiske prioritering har i en årrække været ’uddannelse til alle ́ samt en bestræbelse på at opnå̊ den bedst uddannede generation med ønsket om, at flere unge gennemfører en videregående uddannelse. Det har bl.a. medført, at antallet af unge, der har valgt at tage en gymnasial og videregående uddannelse frem for at f.eks. at gennemføre en håndværksmæssig uddannelse er steget med 19 % i perioden 2010 til 2022 jf. en undersøgelse foretaget af Danmarks statistik.
Ændrede optagekrav, vedvarende besparelser på uddannelsesområdet samt taxameterordninger på ungdomsuddannelserne og standardiseringer på de videregående uddannelser som følge af bolognaprocessen, administrative studiefremdriftsincitamenter, øgede institutionsakkrediteringernes krav om dokumentation samt politisk formulerede krav til universiteterne om at markere sig som eliteuniversiteter har alt sammen bidraget til, at gøre pædagogikkens sprog og indhold mere administrativt og økonomisk frem for – netop pædagogisk” (Boye, Elle og Larsen, 2020).
Disse betingelser har tilsammen bidraget til, at hver 3. gymnasieelev og hver 4. studerende på videregående uddannelser i følge undersøgelser foretaget af blandt andet Center for ungdomsuddannelser og Danmarks Evaluerings Institut føler sig meget stresset. Frem for at arbejde kontekstrettet og forsøge at ændre betingelserne på ungdomsuddannelserne og de videregående uddannelser for de ansatte og studerendes trivsel, så kompenseres elever og studerende individuelt med specialpædagogisk støtte, også kaldet SPS-støtte. I 2023 modtog 12 % sps-støtte på gymnasiale uddannelser, mens antallet på videregående uddannelser i 2022 udgjorde 11 % og antallet er stigende.
SPS-loven understøtter en mangellogik
For at kunne få bevilliget SPS-støtte skal gymnasieeleverne eller de studerende på videregående uddannelser jf. SPS-loven kunne dokumentere en funktionsnedsættelse. Udredningen sker inden for det medicinske, psykiatriske og psykologiske felt, der medfører en indlejret mangelbaseret forståelse (Beresford 2002). I vurderingen af, om elever eller studerende er berettiget til SPS-støtte, skal den enkelte klarlægge:
SPS-loven understøtter således en institutionaliseret mangellogik, der bliver en væsentlig styringsrelation i de unges liv (Smith 2005). I den forstand er systemerne definerende som adgang til at regulere eller kompensere for forhold i uddannelsen, som for den enkelte skaber eksplicitte begrænsninger eller virker som eksklusionsmekanismer (Christensen & Kristensen, 2021).
Handicap – et dynamisk begreb
Handicapkonventionen definerer handicap som et dynamisk begreb, der formes af samfundets evne til at skabe eller fjerne barrierer for ligeværdig deltagelse (Udenrigsministeriet, 2017).
SPS-loven er en del af implementeringen af FN’s handicapkonvention og skal sikre, at personer med langvarig fysisk, psykisk, intellektuel eller sensorisk funktionsnedsættelse har adgang til uddannelse uden diskrimination og med rimelig tilpasning (FN’s Handicapkonvention, artikel 24, stk. 5).
Konventionen understreger, at handicap ikke kun er et medicinsk forhold, men et resultat af samspillet mellem individ og omgivelser:
Handicap er et begreb under udvikling, og handicap er et resultat af samspillet mellem personer med funktionsnedsættelse og holdningsbestemte og omgivelsesmæssige barrierer, som hindrer dem i fuldt ud og effektivt at deltage i samfundslivet på lige fod med andre ((Nielsen, 2017).
Aristoles
Menneskekundskab på uddannelser handler om at integrere forståelsen af menneskers følelser, sociale behov, motivationer og individuelle forskelligheder. Dette gælder både direkte i undervisningen og i selve læringsmiljøet.
Menneskekundskab rækker altså ud over ren faglig undervisning. Det sætter et generelt fokus på, hvordan elever trives, lærer og udvikler sig som hele mennesker.
Flere og flere unge kæmper i dag med angst, depression, spiseforstyrrelser, selvskade og ufrivilligt skolefravær. Endnu flere lider i stilhed.
Alligevel stiller vi sjældent det mest grundlæggende spørgsmål:
Hvad er det for et system, vi sender de unge igennem? Uddannelsessystemet former mennesker, men det former dem ofte ensidigt; De lærer at præstere – men ikke at være mennesker.
I dag forventes det, at unge lærer at håndtere følelser, sanser, tankemylder og livets svære spørgsmål – uden støtte og uden undervisning.
Alt handler om karakterer, krav og tilpasning. Vi har glemt det menneskelige.
Konsekvens:
Unge lærer at holde facaden, undertrykke deres sårbarhed og skjule deres indre liv. De bliver eksperter i at præstere – men mister kontakten til sig selv.
Når vi på uddannelser ikke skaber rum for det indre fundament hos de unge, så overlader vi de unge til sig selv. De forsøger at leve op til perfekte idealer og udvikler mestringsstrategier som:
Vi kalder det “trivselstiltag”, når vi måler deres fravær. Men vi måler ikke deres menneskelighed.
Vi arbejder for et anderledes uddannelsessystem, hvor:
Vi ønsker et skolesystem, hvor det er normalt “at være menneske” og ikke bare brikker i et større systemisk puslespil.
Det er på tide at styrke det indre fundament i mennesker. Derfor kæmper vi for at indføre menneskekundskab, som et forebyggende og dannende element i uddannelsessystemet – på tværs af uddannelser og niveauer.
Menneskekundskab handler om at give de unge:
Menneskekundskab skal være et supplement til SPS, ikke en erstatning. Et almenmenneskeligt fundament for alle og ikke kun dem, der allerede er i krise.
En kvalitativ undersøgelse foretaget af foreningen i juni 2025 blandt studerende peger på, at netop denne viden er efterspurgt. Når de begynder på en uddannelse, ønsker de ikke kun indsigt i faglige krav, men også i egne læringspræferencer og behov. De efterlyser menneskekundskab som en støtte til at forstå sig selv og andre bedre – et fundament, der kan skabe mere trivsel, bedre læringsmiljøer og stærkere fællesskaber. Se rapporten her:
At skabe inklusion på uddannelser handler om at designe både rammer, kultur og kommunikation, så sensitive kan trives uden at blive sanseligt eller følelsesmæssigt overvældet. Inklusion af sensitive studerende forbedrer muligheden for, at de kan deltage aktivt på lige fod med de andre.
Sensitive har en evne til at registrere stemninger og sansepåvirkninger i miljøer før alle andre pga. af deres fintfølende nervesystem. De er ikke skrøbelige og besværlige, men naturlige varsler, der kan hjælpe fællesskabet med at holde et sundt miljø. Det, der er godt for de sensitive, er derfor også godt for alle andre
Rapporten præsenterer en kvalitativ undersøgelse af barrierer og muligheder for trivsel og læring på DTU. Den indeholder samtidig et koncept for inklusion, der også kan benyttes i andre typer læringsmiljøer. Undersøgelsen er gennemført af foreningen i 2025.
Uddannelser verden over arbejder på at skabe inkluderende læringsmiljøer, hvor alle studerende kan trives – uanset deres behov eller udfordringer. Forskning viser, at det er mest effektivt at fokusere på hele læringsmiljøet fremfor kun individets vanskeligheder. (Black et al., 2015; Burgstahler, 2015; Katz, 2013)
Med afsæt i den eksisterende forskning i inkluderende læringsmiljøer, sensitivitet og trivselsfremme samt egne kvalitative undersøgelser, har foreningen videreudviklet et koncept, der kan favne ikke bare sensitive elever og studerende, men alle. Vi kalder konceptet “Universelle rammer”.
Ved at skabe universelle rammer, der tager højde for forskellige behov og hjernens evne til at tilpasse sig (plasticitet), kan flere studerende deltage aktivt og føle sig inkluderet. Fokus på fælles aktiviteter og trivsel fremmer både læring, studiefremdrift og socialt engagement.
Forebyggende og universelle tiltag er ikke kun bedre for studerendes trivsel – de er også mere økonomiske, da specialiserede støtteforanstaltninger ofte er 2–6 gange dyrere.
Fremfor at dele mennesker op i grupper – med og uden funktionsnedsættelser – bør der i stedet tages afsæt i det grundvilkår, at mennesker er forskellige og har forskellige levevilkår. Ved at omfavne diversiteten kan der skabes løsninger, der tilgodeser alles behov.
Hvad betyder "Universelle rammer" ?
Universelle rammer refererer til principper og tilgange, hvor omgivelser, produkter, tjenester og læringsmiljøer designes, så de kan bruges af alle mennesker, uanset alder, evner eller baggrund, uden behov for tilpasning eller specialløsninger. Formålet er inklusion, tilgængelighed og deltagelse for alle, så barrierer minimeres, og flere kan få lige adgang til muligheder.
Vi rådgiver ud fra tilgangen ”Nødvendigt for nogle – men godt for alle”, da sensitive studerende ikke kræver særhensyn, hvis blot rammerne er gunstige.